Grundvandets Bevægelse i Jorden

592 30 A — B\ hvori betegner Strømmens J7______ _ _______ 70 + U\ l ’ 2 / Middeltværsnitsareal. Størrelsen — „ n be- 7?/ 2 J tegner altsaa Strømmens Middelhastighed i Overensstemmelse med den ved Forsøgene jj _________________________________________u udførte Bestemmelse, og da dernæst —— fremstiller Vandspeilsfaldet i Laget paa Een- hed af Længde, saa fremgaaer heraf, at Formlen (10) er i fuld Overensstemmelse med den af Forsøgene afledede Formel (3), naar Laget er horizontalt. Har Laget Fald i Strøm- mens Retning, viser Formlen (9), at Længden l bliver noget større for samme Vandspeilsfald (Uo — U) og at Vandspeilet som Fø]ge deraf bliver noget fladere end naar Laget er hori- zontalt, hvilket ogsaa ligefrem ligger i Sagens Natur. For at undersøge, hvorvidt den ved Formlen (10) bestemte Vandspeilsform stemmer med Erfaring, ville vi betragte de Under- søgelser, som bleve udførte den 29de Mai for at bestemme den stedfindende Vandspeils- form i det Tilfælde, hvor det vandførende Lag næsten var horizontalt. Ved at multiplicere Ligningen (10) med Maalekassens Brede B = 1,917 Fod, samt ved endvidere i denne Ligning, ifølge Forsøget Nr. 12 af 29de Mai, at indsætte A — — 5,4 og q = 0,52 Cbfod, findes Strømmens Tværsnitsareal i Afstanden l fra Indløbet at være: B.U = V(W0)2 —0,37.Z ; Sætte vi nu Tværsnitsarealet ved Indløbet (B.U0) = 1,93 [jFod, samt i Overensstemmelse med Forsøgene efterhaanden: l = 0 =3, = 5,83, = 8,17, = 8,6 Fod, kunne vi beregne de tilsvarende Tværsnitsarealer af Strømmen. Disse Arealer findes at være: (5Z7) = 1,93, = 1,61, = 1,25, = 0,84 , = 0,74 CFod, medens Forsøgene have givet følgende Tværsnitsarealer: B~U = 1,93, = 1,57, = 1,25, = 0,93, == 0,75 Fod; Overensstemmelsen mellem de beregnede og de observerede Størrelser er her saa stor som det kunde ventes, og det Anførte afgiver derfor Vidnesbyrd om, at Formlen (8) er i Overeenstemrnelse med Naturforholdene. Naar det vandførende Lags tleldning ikke er saa lille, at Formlen (8) lader sig udvikle i Række, som angivet i Formlen (9), saa kunne vi foreløbig bemærke, at dersom vi fra Punktet E i indløbet drage to rette Linier, den ene