Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

133 findes den i næse-svælgslimhinden, hvorfra den langs med lugte- nervens udbredninger (se lig. 50) baner sig vej ind til hjernen. Men den kan også snylte i næsen og svælget uden at frembringe noget- somhelst symtom eller i det højeste lidt katarr; sådanne »raske bacil- bærere« findes næsten altid mellem de personer, der hører til den syges omgivelser, og de kan findes mellem skolebørn. Sygdommen er ikke meget smitsom, optræder hertillands oftest med spredte til- fælde, men kan også hobe sig til større epidemier. Smitten går som oflest fra syg til sund, men de ovennævnte bacilbærere har stor andel i sygdommens udbredelse. Heldigvis er bakterien lidet livskraftig udenfor den menneskelige organisme, og hos bacilbærere holder den sig ikke i live længere end ca. 3 uger. Inkubationstiden er 2—3 dage; uden forløbertegn bryder sygdommen pludseligt ud med svær hoved- pine og andre hjernesymtomer. Det er en meget farlig sygdom, der o I te fører til døden; hvis livet reddes, kan der som følge af den hjerne- beskadigelse, betændelsen har forvoldt, efterlades blindhed, døvhed, idioti, forandringer i sindstilstanden, pirrelighed, hukommelsessvæk- kelse, svækkelse af den intellektuelle udholdenhed, moral insanity — alt af stor betydning for pædagogerne. Iførnelamhed er en af de smitsoter, hvis optræden har forandret sin karakter. For en menneskealder siden forekom der kun spredte tilfælde af den; men nu optræder den ofte i store epidemier. Dens smitstof er påvist, det er en kugleformet bakterie, men så lille, at den næsten ikke kan ses med vore stærkeste mikroskoper. Sygdommen kan imidlertid overføres på aber, og dette har muliggjort et nøje studium af dens smitteforhold. Disse bakterier frembringer en betændelse i de nerveceller i rygmarvens grå substans, hvorfra bevægenerverne til lege- mets muskler udgår (se fig. 28); nervecellerne odelægges, og følgen der- af er, at de med dem samhørende muskler lammes. Lammelsen rammer i reglen kun enkelte muskelgrupper i ekstremiteterne, f. eks. den ene fods bøjemuskler eller en hånds strækkemuskler; under disse forhold får de ikke lammede muskelgrupper overtaget, trækker sig sammen og stiller Foden eller hånden i forvredne, forkrummede stillinger, der til- sidst ikke kan udrettes, fordi muskulaturen skrumper. Hvis væksten ikke (»i afsluttet på det tidspunkt, da individet overfaldes af sygdom- men, hæmmes legemsdelens vækst, og et vissent, stumpet, forvredet lem føres med i resten af livet. Billedet er velkendt (fig. 48). Sygdom- nit ii kan o^sd a æi c så udbredt eller så hidsig, at døden bliver følgen. SmitstofTet findes i de betændte partier af rygmarven, men desuden i næsen, svælget, struben, de øverste dele af luftroret og i tarmkanalen. Den spredes ved slim fra disse steder, og den trænger rimeligvis ind til