Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
211 hvid emaljeskive, på hvilken soden sætter sig, og som let kan viskes ren med en fugtig klud (lig- 77). Som eksempel på en lampe til halv indirekte belysning med elektriske glødelamper og som eksempel på en gaslampe til fuld indirekte belysning hidsættes to tegninger (figg. 78 og 79). I Københavns kommuneskoler bruges en model, i hvilken mælkeglaskuplen er dækket af et opaliserende, temmelig tykt, fladt^ konisk glaslåg. Den er uheldig, fordi mindst 6—7 pct. af lyset tilbage- holdes af glaslåget, og det må frarådes andre skoler at adoptere den.. Opgivelserne om, hvor mange belysningsenheder, der er nødven- dige til god belysning, er noget forskellige. Oker Blom mener, at 3.5 normallys (N. L.) pr. m2 gulvflade er tilstrækkelig ved halv indirekte belysning, når lamperne hænger 1.5—2.0 m. over bordene. Bruges Auerslamper, er ved halv indirekte belysning 1 almindelig lampe tilstrækkelig til 4 m2 gulvflade. Prof. True regner én 16 N. L. glødelampe til 10 m2 gulvflade, hvilket synes at være meget lidt. Felix Clay fordrer den samme lysmængde til hver 5 ni" gulvflade. Selter fordrer noget mere, nemlig 4—5 N. L. pr. m2; men til udmærket be- lysning opgiver han, at der behøves 8—10 N. L. I Københavns kom- muneskole bruges ved direkte belysning med Auers gasbrændere (op- adbrændende) 280 N. L. pr. klassestue 0: ca. 43 m3 gulv, altså 6.5 N. L. pr. m2. Ved halv indirekte belysning i stuer af samme størrelse bru- ges 250 N. L., altså omtrent 6 N. L. pr. m2 (elektriske metaltråds- lamper). KAPITEL VI. Skolehusets bygningsplan. Landsby skolen. Lov 8—3—1856 og Min. circ. 1900 forlanger, at landsbyskolen skal indeholde en eller flere skolestuer, foisluei til disse og retirader. Lov 29—3—1904 tillægger lærerne bolig, som ifølge skik og brug bygges sammen med skolehuset. Om disse bo- ligers indretning får man godt begreb af den række mønstertegninger, som ledsager circ. 1900 og den af undervisningsministeriet i 1913 ud- givne samling tegninger, hvortil henvises. Et cirkulære al 10—9 1900 om gymnastikhuses indretning opfordrer kommunerne stærkt til at bygge sådanne uden at pålægge dem det; alle tegningerne ira 1913 viser gymnastikhuse. Lov 29—3—1904 tillader, at sløjd optages i folkeskolens undervisningsplan, og disse tegninger har alle sløjdstuer. I de officielle forskrifter for landsbyskolen savnes regler for væ- sentlige sanitære forhold som: tilvejebringelsen af godt drikkevand, 14*