Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
211
hvid emaljeskive, på hvilken soden sætter sig, og som let kan viskes
ren med en fugtig klud (lig- 77). Som eksempel på en lampe til halv
indirekte belysning med elektriske glødelamper og som eksempel på
en gaslampe til fuld indirekte belysning hidsættes to tegninger (figg.
78 og 79). I Københavns kommuneskoler bruges en model, i hvilken
mælkeglaskuplen er dækket af et opaliserende, temmelig tykt, fladt^
konisk glaslåg. Den er uheldig, fordi mindst 6—7 pct. af lyset tilbage-
holdes af glaslåget, og det må frarådes andre skoler at adoptere den..
Opgivelserne om, hvor mange belysningsenheder, der er nødven-
dige til god belysning, er noget forskellige. Oker Blom mener, at 3.5
normallys (N. L.) pr. m2 gulvflade er tilstrækkelig ved halv indirekte
belysning, når lamperne hænger 1.5—2.0 m. over bordene. Bruges
Auerslamper, er ved halv indirekte belysning 1 almindelig lampe
tilstrækkelig til 4 m2 gulvflade. Prof. True regner én 16 N. L.
glødelampe til 10 m2 gulvflade, hvilket synes at være meget lidt. Felix
Clay fordrer den samme lysmængde til hver 5 ni" gulvflade. Selter
fordrer noget mere, nemlig 4—5 N. L. pr. m2; men til udmærket be-
lysning opgiver han, at der behøves 8—10 N. L. I Københavns kom-
muneskole bruges ved direkte belysning med Auers gasbrændere (op-
adbrændende) 280 N. L. pr. klassestue 0: ca. 43 m3 gulv, altså 6.5 N. L.
pr. m2. Ved halv indirekte belysning i stuer af samme størrelse bru-
ges 250 N. L., altså omtrent 6 N. L. pr. m2 (elektriske metaltråds-
lamper).
KAPITEL VI.
Skolehusets bygningsplan.
Landsby skolen. Lov 8—3—1856 og Min. circ. 1900 forlanger,
at landsbyskolen skal indeholde en eller flere skolestuer, foisluei til
disse og retirader. Lov 29—3—1904 tillægger lærerne bolig, som
ifølge skik og brug bygges sammen med skolehuset. Om disse bo-
ligers indretning får man godt begreb af den række mønstertegninger,
som ledsager circ. 1900 og den af undervisningsministeriet i 1913 ud-
givne samling tegninger, hvortil henvises. Et cirkulære al 10—9
1900 om gymnastikhuses indretning opfordrer kommunerne stærkt til
at bygge sådanne uden at pålægge dem det; alle tegningerne ira 1913
viser gymnastikhuse. Lov 29—3—1904 tillader, at sløjd optages i
folkeskolens undervisningsplan, og disse tegninger har alle sløjdstuer.
I de officielle forskrifter for landsbyskolen savnes regler for væ-
sentlige sanitære forhold som: tilvejebringelsen af godt drikkevand,
14*