Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

226 båsene ikke er højere end 2 meter. Vægbeklædningen skal være lys og glat, glaserede fliser (i 2 ni højde) er smukt og renligt — men dyrt. Spartlede vægge strøgne med emaljefarve er lette at holde rene og ret holdbare. Skillevæggene mellem båsene kan dannes af forskelligt materiale, kun må det være tæt, fast og kunne modtage en overflade, som er let at holde ren. Det har været meget diskuteret, om der skal være døre for klosetbåsene, fordi man har frygtet for, at uterligheder skal gå i svang, når de er lukkede. Hvis der ikke er andet værn end klosetdørene mod uterlighedssmitten, står det ilde lil i skolen. Der bør være døre, fordi et sømmeligt menneske kræver ret til at være fri for vidner, medens afføringen besørges; men kroge eller anden indretning til at spærre klosettet af indefra bør ikke findes. I forbindelse med låsen kan sættes en viser, der siger, om klo- settet er optaget eller frit. Mange børn har uhum- ske vaner under deres klo- selbesøg: svinske tegninger og skriverier, tilsmøring af væggene med ekskremen- ter osv. Derfor skal væg- gene være vanskelige al skrive på og lette al vad- ske af. Hvis man ikke har råd til at klæde væggene med fliser eller spartle dem og stryge dem med emaljefarve, kan det tilrådes at slå væggene med meget grov kalkpuds, der ikke glides. Den samler ganske vist en del sløv og kan ikke vadskes af, men den kan med ringe bekostning jævnlig hvidtes, en behandling, der tilmed er desinficerende. En anden uvane, som børn, især drenge, har, er at de ikke vil sætte sig på sæderne, men sidder på hug oven på dem, hvorved sædet til- smudses både af det snavsede fodtøj og af ekskrementer og urin. For at forhindre det har man gjort sæderne skrå eller sat en tværstang 50 cm over sædet. På vandklosetter forhindres det bedst ved ikke al montere tragtene med nogen trækrans samt ved at lade tragtens mun- ding spidse sig noget til fortil. I Frankrig bruges ofte i private huse og næsten altid i skolerne det vandkloset, som kaldes »seile å la Turque«, der består af en flad, tragtformet skål, 75—80 cm i kvadrat med let ophøjet rand, som er lagt ned i klosetrummets gulv (se fig. 88). Skålens sider løber ned