Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

12 Utvivlsomt er målinger af et mindre antal sunde børn af samme afstamning og samme sociale niveau gennemført fra år til år hele barndommen igennem istand til at give et skarpere billede af vækst- lovene end de store massemålinger. For at kunne afgøre om ringe legemsvægt skyldes individuelle ejendommeligheder (f. eks. race) eller er følgen af svækkende ind flyddser, har man søgt en vejledende formel. En sådan er den så- kaldte nutritive indeks, forholdet mellem kubikroden af vægttallet i gram til højden i cm. multipliceret med 100, der hos gennemsnits- børn skal være = 22—24; 21 eller derunder betyder slet ernæringstil- stand. En anden er Oppenheimer’s ernæringskvotient, der findes ved at multiplicere omfanget af den slapt nedhængende overarm målt på midten i centimeter med 100 og dividere dette produkt med bryst- målet. Dette tal skal ved god ernæringstilstand være = 30, ved middel = 27—28, ved slet = 25—26. Andre undersøgere har ikke fundet denne kvotient brugbar, bl. a. har herhjemme Dr. 4. Lubbers prøvet den og fundet den utilfredsstillende. Men disse formler er over- flødige; i praksis er bedømmelsen ved synet langt bedre. Ligesom mangelfuld føde og usle sociale forhold hæmmer væksten, således også sygdomme, de akute såvel som de kroniske. Regelmæs- sige målinger, der viser, at både højde- og vægtforøgelse foregår i overensstemmelse med alderen og i det rette forhold til hinanden, gi- ver en betryggende kontrol af børns sundhedstilstand. Stærk højde- vækst uden væsentlig vægtforøgelse eller endog med vægttab er en advarsel om tilstedeværelsen af en tærende kronisk sygdom, oftest tuberkulose. Ved årlige eller bedre halvårlige vejninger og målinger af alle elever i en skole kan både sygdom, der er i frembrud, og uhel- dig indvirkning af undervisningen eller af andre forhold opdages, idet de foregående måltal vil afgive det fornødne grundlag for bedømmel- sen af indtrædende uregelmæssigheder i væksten. Svage, sygelige børn må hoktes under langt hyppigere vægtkontrol. Under vejningen skal børnene højst bære kroplinnedet; klæderne har så forskellig vægt, at de forvansker vægttallene alffor meget. Der- for skal vejningen foretages samtidig med badningen (rensningsbadet eller badet efter gymnastiktimen), og da der ved badningen altid hør være en lærer eller lærerinde tilstede, vil dette krav let kunne op- fyldes. Vægtlisterne udfærdiges med det samme og overgives til skole- lægen, som indfører tallene på helbredskortene. Det er store krav, der under den stærke vækst stilles til det vege- tative livs organer, særlig til fordøjelsesorganerne, som skal modtage