Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
279
Skolebordene fremstilles i en række størrelser, afpassede efter
elevernes legemshøjde. Til folkeskolen, mellem hvis yngste elever dei
kan findes enkelte, der ikke er en fuld meter høje, og af hvis ældste
14årige enkelte (flest blandt pigerne) når over 160 cm., skulde der
være 7 nummere (se nedenfor). Når Københavns kommuneskole kun
har 4 nummere til elementærskolen, er det for få, og der er faktisk også
ofte vanskelighed ved at finde et efter vedkommende barns legeme
vel afstemt bord. I en højere skole med for- og mellemskole og gym-
nasium (realklasse) skal der lindes 8 nummere, de største til elever 180
cm. høje. Til grundlag for udregningen af bordstørrelserne inddeles
sædvanligvis legemshøjderne fra 100—180 cm i 8 afsnit, der stiger
med 10 cm. fra nummer til nummer, og efter middeltallet i hvert
afsnit udregnes bordets mål. I den måltabel, der er opstillet af en
wiensk skolehygiejnisk kommission (Die Wiener Schulbankexpertise,
1889), og som er gengivet i talrige håndbøger, lindes kun 7 nummere;
for legemshøjderne indtil 117 cm. er der kun 1 bordstørrelse. I den
af Axel Hertel for den københavnske kommuneskole udarbejdede
måltabel over 4 bordstørrelser findes for legemsstørrelse indtil 119
cm. kun en størrelse. Begge disse tabeller gør det højdespillerum,
indenfor hvilket det mindste skolebord kan bruges, større end ved de
store borde. Nie. Flindt har i sin udmærkede bog om skoleboi de1*)
påvist, at stigningen i størrelse fra nummer til nummer skal være
mindre ved de små borde end ved de store, fordi enhver afvigelse
fra den nøjagtige overensstemmelse af bordets mål med barnets le-
geme spiller større rolle for og føles stærkere af det lille barn end af
det store. For de mindste børn fordrer han, at afvigelserne til den
ene eller den anden side ikke må overskride 3—4 cm., medens de
for de største elever uden skade kan stige til 7—8 cm. Han udregner
derfor sine mål for skoleborde til elever fra 6 17 ar efter følgende
legemshøjder: 103, 110, 118, 127, 137, 148, 160 og 173 cm. Og han
har ret.
Der er ingen fornuftig grund til at være kneben med det antal
bovånummere, der fordres til en skole; det fordyrer ikke indkøbet, og
findes der mange bordstørrelser at vælge imellem, er sandsynligheden
for, at hvert barn sidder ved et bord, der passer til det, større, end når
der kun findes få.
Indenfor hver aldersklasse er elevernes legemsstørrelse meget for-
skellig; hos københavnske kommimeskolebørn af samme alder kan
der findes højdeforskelle på 20—30 cm**). Da der nu i en skoleklasse
Om valget af skoleborde; Kbhvn. 1908.
**) Se P. Hertz: Københavnske kommuneskolebørns vækstforhold. Antropolo-
giske meddelelser. Bd. 1.