Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
udskibedes fra Havnene ved den mexikanske Gulf, og da alting tydede
paa, at man efter de første Forsøg, der var gjort her i Landet, vilde blive
tilfreds med den nye Form for Foderstoffer, bestemte Selskabet sig til i
1895 at aabne en direkte Rute fra New Orleans til Kjøbenhavn, som
med sin nybyggede Frihavn vilde danne en fortrinlig Endestation for
denne transatlantiske Rute. Oliekagerne skulde danne Basis for Ruten,
men med Etableringen af Farten vilde man samtidig blive sat i Stand til
at transportere store Mængder af Stykgods — baade Mel, Harpiks, Bom-
uld, Maskiner etc. — som udskibedes fra New Orleans, til Kjøbenhavn,
hvorfra det fra Frihavnen skulde videreforsendes til alle de Østersø-
pladser, som Selskabet havde Forbindelse med, og hvortil det tog Gods
paa gennemgaaende Konossementer.
»Det forenede Dampskibs-Selskab«s Rute fra den mexikanske Gulf til
Danmark var ganske vist ikke den første danske Amerikarute, som opret-
tedes. Allerede i 1880 var Thingvalla Selskabet blevet stiftet, og det havde
med vekslende Held igennem Tiderne opretholdt en blandet Passager-
og Godstrafik imellem New York og Kjøbenhavn. Almindeligvis be-
tragtedes Thingvalla Selskabet imidlertid hovedsagelig som en Udvan#
drerlinie, og »Det forenede Dampskibs-Selskab«s nye Rute blev derfor
den første virkelige Godsrute, som oprettedes paa Nordamerika, og i
alt Fald den, som kom i den intimeste Kontakt med det danske Lands
brug. Paa det Tidspunkt, da Selskabet paabegyndte sin Rute, kom der
en umaadelig Majshøst til Afskibning fra Nordamerika. Samtidig voksede
Eksporten af Oliekager fra de nordamerikanske Gulfhavne betydeligt,
og allerede Aaret efter at Selskabet havde aabnet sin Rute, steg Raterne
voldsomt, idet der overalt var en stærk Efterspørgsel efter Dampskibs#
rum. Tidspunktet var saaledes gunstigt grebet for at begynde Farten,
og alting tydede paa, at Heldet vilde følge Selskabet paa dets nye Virke#
felter.
Selskabet havde saaledes lagt Grunden til sin senere vidtomfattende
oversøiske Fart, men noget efter at Indledningen var gjort, maatte
baade C. F. Tietgen og Direktør Normann paa Grund af Sygdom trække
sig tilbage, saaledes at Selskabets Ledelse fra Slutningen af 1896 gled
over paa andre Hænder. Formelt var Tietgen endnu et Par Aar Besty-
saasasisiamsnusssasssummssuisasaxasusikumioxintuttututittl********
58