Det Forenede Dampskibs-Selskab
Aktieselskab 1866-1926

den danske Delegation, som i Washington forhandlede med den ameri- kanske Regering om en Søfarts# og Handelsoverenskomst, at komme til et Resultat med denne, var Trafiken paa denne Selskabets vigtigste Stykgods# Rute — New York—Kjøbenhavn — i Virkeligheden standset. Naar undtages et enkelt Skib, som fik Lov at udføre nogle faa Rejser, var tre af Passagerskibene tilbageholdt i New York fra Efteraaret 1917 til henimod Krigens Slutning. Det vilde føre for vidt — Punkt for Punkt — at gengive Situationernes Vekslen under Krigen, men en kortere Omtale af de enkelte Ruter vil dog bibringe nogen Forstaaelse af, hvorledes man jævnlig maatte ændre sine Dispositioner, og først i Løbet af 1920 kan det siges, at Situationen i nogen Grad havde afklaret sig, og at normale Tilstande var ved at indtræde. Den direkte Fart Esbjerg—Parkeston maatte allerede d. 12. August 1914 indstilles paa Grund af Minefaren i Nordsøen og blev ikke gen# optaget, før dette Farvand efter Krigens Ophør var blevet renset for Miner, og Esbjerg, som indtil da havde været Danmarks store Eksports havn, maatte under hele Krigen se Eksporten gaa dets Dør forbi. Ho# vedudførselen fandt Sted fra Kjøbenhavn, Odense, Aarhus og Aalborg, og Bestemmelsesstederne i England ændredes, eftersom Forholdene krævede det, fra Havn til Havn. Snart anløb man Østkysthavne, snart blev Skibene dirigeret til Manchester og Liverpool, hvorpaa Ruterne atter blev forlagt tilbage til Østkystbyerne. Under Krigens videre For# løb, og særlig da man var kommet ind i Undervandskrigs#Facens uhyggeligste Form, foregik hele Eksportfarten i Konvojer ekskorteret af de Allieredes Krigsskibe fra Bergen til Øerne nordenfor Skotland og derfra ned langs den engelske Kyst, og det vil heraf let ses, at der af de oprindelige Eksportruter — da Krigen endelig sluttede ikke var meget til overs. Endda skal hertil bemærkes, at dette var den Del af Selskabets Ruter, som under hele Krigens Forløb blev holdt i Gang i det største Omfang bl. a. af den Grund, at det var denne Fart, de Allierede selv var stærkest interesserede i. Imidlertid var det kun takket 77