Det Forenede Dampskibs-Selskab
Aktieselskab 1866-1926

 IIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIII1'1IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII1I InmillIIIIIIIIIIIIIIuIII for det tabte, altsammen under de slettest tænkelige økonomiske For- udsætninger Verden over. De kommende Aar maatte derfor givet blive en Prøvelsens Tid for Selskabet, hvor kun Troen og Haabet paa Frem- tiden og Bevidstheden om Selskabets fortræffelig indarbejdede Orga- nisme, var i Stand til at holde den Energi vedlige, som til Overflod var nødvendig for at føre Selskabet ind paa Baner, som kunde give det Erstatning for, hvad det havde mistet. $ Østersøen var — som nævnt — det Felt, hvor Forholdene for Sel- skabets Vedkommende havde ændret sig mest, og det var en Dyd af Nødvendighed, at man til at begynde med maatte gaa frem med den største Varsomhed ved Tilrettelæggelsen af sine Dispositioner. De Er- faringer, man igennem et halvt Aarhundrede havde gjort, var efter Omvæltningernes Tid ikke længere til at bygge paa, og man forstod, at det vilde tage lang Tid, inden man igen havde fast Bund under Fødderne. Med Krigen var kommet en Afbrydelse af Selskabets Forbindelse med Leningrad, Reval, Riga og Libau, og nu da Baandene igen skulde knyttes, mødte man paa næsten alle de nævnte Ruter, som i modsat Retning var endt i England, Antwerpen, Frankrig og Middelhavet, en vedholdende Konkurrence, eller Forhindringer, der umuliggjorde Genoptagelsen af de gamle Ruter. Den med Krigen — og efter Krigen — følgende Masse- produktion af Tonnage, som bevirkede, at Verdenstonnagen langt over- steg, hvad den tidligere havde beløbet sig til, kaldte overalt fremmede Rederier frem, som nu vilde gøre Forsøg paa at etablere nye Ruter — desværre ofte i »Det forenede Dampskibs#Selskab«s gamle Virkefelter. Samtidigt hermed var Produktionsevnen i de nye Randstater ringe og Købeevnen tilsvarende daarlig, saaledes at de ydre Betingelser for Gen- optagelsen af Farten var saa daarlige som vel muligt. For imidlertid at kunne paavise, hvorledes det hele gradvis kom i Gang igen, vil det være mest hensigtsmæssigt at omtale Ruterne enkeltvis. Selskabets Fart paa Middelhavslandene havde før Krigen som Regel været opretholdt paa den Maade, at Skibene kommende fra Østersøen fortsatte Rejsen til Antwerpen, hvor de indtog Hovedparten af deres 90