Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
vehandelen drives stærkt, og hvor man staaer i den vrange For- mening, at Torvearbeidet et levner Tid til at passe Stalden. I Frederiksborg Amtsdistricts Midte: Herlov, Lynge, Lillerod, Uvelse, Gjorlose, Slangerup og især i Hjorlunde Sogn, hist og her vel ogsaa udenfor disses Grændse, gives der Exempler paa betydelig Staldfodring saavel hos Agerdyrkere udenfor, som i Bondestanden, og skjsndt vel ogsaa her de Fleste enten flet ikke, eller kun ubetydelrgen bruge den, er det dog mindre sjældent at træffe Anvendelse afGronfoder til enDeelaf Besætningen, end i de fleste andre Egne. Staldfodring med hele Qvægbesoetningen findes kun sjælden; dog haves enkelte Exempler derpaa, og kan saa- ledes anfores een af Hjorlundes Bonder, hvis Stald, efter hvad allerede i 5te Afdeling er ommeldt, for nogle Aar siden fandtes besat med 30 Qvæghoveder. Senere har han imidlertid ind- skrænket Sommerstaldfodringen til Ungqvæget, de golde Koer og Hestene, da han bemærkede Tab med Hensyn til Melk og Flode. Min egen Erfaring har sagt mig det samme, og hvor betydelig jeg end i mange Aar stedse har staldfodret, staae Koerne dog for det Meste paa Græs, saalcenge de ei ere udmalkede. Imidlertid skylder jeg Sagen at anføre, at ved en atter i dette Aar gjort Prove med nogle Malkekoer paa Stald, Udfaldet var heldigere med Hensyn til Melkens Fedme, saalcenge Grønfoderet var Ungt. I Hirschholms Amtsdiskriet synes, uagtet Indvendingen: Mangel paa Tid formedelst Torvearbeidet, paa de fleste Steder her maaflee kunde have meest Grund, Staldfodring i dens min- dre Udstrakthed at være temmelig i Tiltagen. Flere Bonder i Niverod og andre Byer i Carlebo Sogn, og en Deel af Hirschholms Sogns Jordbrugere, fodre ikke Ubetydeligt paa Stald om Som- meren. Ligesaai Birkerod og Blaustrod Sogn, Torvehandelens egentlige Hjem. Men Hestene, som i Almindelighed om Foraa- ret holdes det Længste mueligt paa Stald, faae for det Meste Kjærne, ved deres svære, idelig med Markdrift og Kjorsel til Kjo- benhavn afvexlende Arbeide. Staldfodring r det Store træffes i ovrigt sjældent, og Bonder, som aldeles ikke bruge Grottfoder, ere der ogsaa mange af. Hornsherred er een af de Egne, fom jeg anseer for at staae meest tilbage med Sommerslaldsodring; lhi