Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
vehandelen drives stærkt, og hvor man staaer i den vrange For-
mening, at Torvearbeidet et levner Tid til at passe Stalden.
I Frederiksborg Amtsdistricts Midte: Herlov, Lynge, Lillerod,
Uvelse, Gjorlose, Slangerup og især i Hjorlunde Sogn, hist
og her vel ogsaa udenfor disses Grændse, gives der Exempler
paa betydelig Staldfodring saavel hos Agerdyrkere udenfor, som i
Bondestanden, og skjsndt vel ogsaa her de Fleste enten flet ikke, eller
kun ubetydelrgen bruge den, er det dog mindre sjældent at træffe
Anvendelse afGronfoder til enDeelaf Besætningen, end i de fleste
andre Egne. Staldfodring med hele Qvægbesoetningen findes
kun sjælden; dog haves enkelte Exempler derpaa, og kan saa-
ledes anfores een af Hjorlundes Bonder, hvis Stald, efter hvad
allerede i 5te Afdeling er ommeldt, for nogle Aar siden fandtes
besat med 30 Qvæghoveder. Senere har han imidlertid ind-
skrænket Sommerstaldfodringen til Ungqvæget, de golde Koer og
Hestene, da han bemærkede Tab med Hensyn til Melk og Flode.
Min egen Erfaring har sagt mig det samme, og hvor betydelig
jeg end i mange Aar stedse har staldfodret, staae Koerne dog for det
Meste paa Græs, saalcenge de ei ere udmalkede. Imidlertid
skylder jeg Sagen at anføre, at ved en atter i dette Aar gjort
Prove med nogle Malkekoer paa Stald, Udfaldet var heldigere
med Hensyn til Melkens Fedme, saalcenge Grønfoderet var
Ungt.
I Hirschholms Amtsdiskriet synes, uagtet Indvendingen:
Mangel paa Tid formedelst Torvearbeidet, paa de fleste Steder
her maaflee kunde have meest Grund, Staldfodring i dens min-
dre Udstrakthed at være temmelig i Tiltagen. Flere Bonder i
Niverod og andre Byer i Carlebo Sogn, og en Deel af Hirschholms
Sogns Jordbrugere, fodre ikke Ubetydeligt paa Stald om Som-
meren. Ligesaai Birkerod og Blaustrod Sogn, Torvehandelens
egentlige Hjem. Men Hestene, som i Almindelighed om Foraa-
ret holdes det Længste mueligt paa Stald, faae for det Meste
Kjærne, ved deres svære, idelig med Markdrift og Kjorsel til Kjo-
benhavn afvexlende Arbeide. Staldfodring r det Store træffes
i ovrigt sjældent, og Bonder, som aldeles ikke bruge Grottfoder,
ere der ogsaa mange af. Hornsherred er een af de Egne, fom jeg
anseer for at staae meest tilbage med Sommerslaldsodring; lhi