Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

taget derimod kunde have givet etmeget godt Gront til Staldfodrin, gens Begyndelse. Hverken altsaa at det mangler paa Leilighed, og hos Mangen selv ikke paa extraordinaire Hjælpekilder, til at bruge eller udvide Sommerstaldfodringen, ikke heller maae Hindringen so- ges i Jordbundens Ringhed, naar enkelte Steder undtages. Paa den Indvending, at Torvearbeidet forhindrer at passe Kreaturene, som staae i Stalden, kan heller ikke lægges stor Vægt. Passes skulle de, hvor de end ere, medmindre de gaae lose i indelukte Vænger; og hvor dertil haves Leilighed, er der hos Bonden ei at tænke paa nogen betydelig Staldfodring. Om altsaa Flytning og Vanding paa Marken, eller at give dem noget Foder af det tidlig, om Morgenen hvor dog saa ofte en Deel af Gaardens Folk ubeskjeftiget driver om,—hentede Grsnt gaaer hurtigere, det overlades til enhver Kyndigs Bedømmelse. Men for at Bonden ei skal indvende, at Manden udenfor hans Stand ikke maa tale om Ting, han maaskee formenes per- sonlig ei at haveprovet, sinderjeg mig foranlediget til at anføre, at jeg paa Dage, hvor Forretningerne have tilladt eller tvunget mig at være hjemme, saa ofte har ladet Røgteren gaae med i Marken og selv givet de Par Formiddags - eller Eftermiddags- gifter til min Staldbescetning af over 20 Hoveder sædvanlig, hvilket aldrig har sinket mig mere, end 10 Minuter idet Hoieste hvergang den, naar den sædvanlige Tid neppe var gaaet, mindede mig om min Dont. Dersom altsaa Rotztningen afet saadant Antal koster saaliden Tid, hvor ffulde det da, endog i den meest travle Tid, kunne blive uoverkommeligt for Bonden med 6 — 8 Unghoveder, hvilket Tal jeg for det Forske vilde være meget tilfreds med, at see i hver Mands Stald om Sommeren; thi Forøgelsen vilde da komme af sig selv, og Besætningen paa mange Gaarde snart stige til detDobbelce af hvad der nu holdes af Qvæg, hvilket ofte kun er 6 å 8 Hoveder i det Hele! Den Indvending, at vedholdende Torke kan kuldkaste hele Staldfodringsindretningen og foretil, at Besætningen maa om- komme af Sult, moderjeg med den korte Bemærkning, at naar Lor- ken er saa vedholdende, at den kunde fremføre saadan total Misvcext paa alt vort Grønfoder, da vilde den ligeledes have virket fordærvelig paa vort Loiregræs, og enten vi bruge Staldfodring eller Græs-