Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
181 ning, da forersaadan UheldigBeirligsbeskaffenhed til det Samme» Besætningen maa sulte, eller vi maae o ff te Slaagræs, i yderste Tilfælde selv Sæd. Den til Sommerslaldfodrinqen nødvendige Betingelse, at Halm levnes dertil fra Vinteren, altsaa ei, som el- lers sædvanlig, bortsælges, forer her til en Hjælpekilde, som under Brug afToiring ei haves,eller ei kan benyttes,da Kreaturene, medens de staae paa Græs, nodia rore Halm, om end Græsningen er meget knap; men paa Stald ædes den, hvor lidet Grønt der endog kun blandes deri. At vedholdende Tørke kan bringe Grønfoderet til at staae maadeligt, selv paa Jorder, som ei hore til de ringere, kan ikke Modsiges; men fuldkommen Misvoext har jeg ikke oplevet, ffjondt dog mange ugunstige Aar ere faldne i den Tid, jeg har brugt Stald- fodring, og kun et Par Gange i 16 til 18 Aar har jeg maattet fodre knapt, ellers altid rigelig, uagtet Staldbesætningen i Almindelig- hed har været stor i Forhold til mit Alvsbrug. £)cn indvending endelig, at Grønfoderet kommer for sildig om Foraaret, har mindstGyldighed af alle; thi Sommerstaldfo- dringen flat vel have den kraftigste Stotte i Vikkehavren; men ben stal ikke ene være beregnet derpaa. Blot med Kartofler kan man bringe sin Besætning til Vikkehavren; men om man end ikke vilde bruge dem om Foraaret, eller mener at kunne anvende dem fordeclagtigere ved tilsammen at give dem til Fedeqvceget, faa giver dog Nug os næsten ligesaa tidlig Gront, som Besætningen med Nytte kan bringes paa Groes. Hvede kan aflose Nugen, om man formener, at denne bliver for stiv til at fodre med, indtil et lille Styrke af Kløvermarken kan fore os til Vikkehavren. Tidlig afflaaede Kløvermarker glve en meget god og kun faae Uger forsinket Slæt igjen, altsaa er hos os, bvor man dog sjælden hofter Kløveren to Gange, ikke engang forbundet med at anvende en Deel af Slaamarken til tidlig Staldfodring. Spæd Klover, blot i ringe cengde blandet paa Halm, gjor, at denne ædes med Begjerlighed af Kvæget, og hvor en Kløvermark er bestemt til Staldfodring, er det rigtigst nt begynde meget tidlig med dens Afbenyttelse; thi netop et erst Afflaaede opvoxer forholdsmæssig snarest og stærkest II»-«- ° g undgaaes, at Meget deraf bliver for siivt. Naar lkke cl e forhindrer det, hvilket rigtignokvel undertiden kan hoen-