Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
181
ning, da forersaadan UheldigBeirligsbeskaffenhed til det Samme»
Besætningen maa sulte, eller vi maae o ff te Slaagræs, i yderste
Tilfælde selv Sæd. Den til Sommerslaldfodrinqen nødvendige
Betingelse, at Halm levnes dertil fra Vinteren, altsaa ei, som el-
lers sædvanlig, bortsælges, forer her til en Hjælpekilde, som under
Brug afToiring ei haves,eller ei kan benyttes,da Kreaturene, medens
de staae paa Græs, nodia rore Halm, om end Græsningen er meget
knap; men paa Stald ædes den, hvor lidet Grønt der endog kun
blandes deri.
At vedholdende Tørke kan bringe Grønfoderet til at staae
maadeligt, selv paa Jorder, som ei hore til de ringere, kan ikke
Modsiges; men fuldkommen Misvoext har jeg ikke oplevet, ffjondt
dog mange ugunstige Aar ere faldne i den Tid, jeg har brugt Stald-
fodring, og kun et Par Gange i 16 til 18 Aar har jeg maattet fodre
knapt, ellers altid rigelig, uagtet Staldbesætningen i Almindelig-
hed har været stor i Forhold til mit Alvsbrug.
£)cn indvending endelig, at Grønfoderet kommer for sildig
om Foraaret, har mindstGyldighed af alle; thi Sommerstaldfo-
dringen flat vel have den kraftigste Stotte i Vikkehavren; men
ben stal ikke ene være beregnet derpaa. Blot med Kartofler kan
man bringe sin Besætning til Vikkehavren; men om man end ikke
vilde bruge dem om Foraaret, eller mener at kunne anvende dem
fordeclagtigere ved tilsammen at give dem til Fedeqvceget, faa giver
dog Nug os næsten ligesaa tidlig Gront, som Besætningen med Nytte
kan bringes paa Groes. Hvede kan aflose Nugen, om man formener,
at denne bliver for stiv til at fodre med, indtil et lille Styrke
af Kløvermarken kan fore os til Vikkehavren. Tidlig afflaaede
Kløvermarker glve en meget god og kun faae Uger forsinket Slæt
igjen, altsaa er hos os, bvor man dog sjælden hofter Kløveren to
Gange, ikke engang forbundet med at anvende en Deel af
Slaamarken til tidlig Staldfodring. Spæd Klover, blot i ringe
cengde blandet paa Halm, gjor, at denne ædes med Begjerlighed
af Kvæget, og hvor en Kløvermark er bestemt til Staldfodring, er
det rigtigst nt begynde meget tidlig med dens Afbenyttelse; thi
netop et erst Afflaaede opvoxer forholdsmæssig snarest og stærkest
II»-«- ° g undgaaes, at Meget deraf bliver for siivt. Naar
lkke cl e forhindrer det, hvilket rigtignokvel undertiden kan hoen-