Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

211 lanbfB, eller den søndenfra kommende, for sin Godhed bekjendte udenlandske Rug. Jeg medbragte en liden Prove afnorsk Saaerug, avlet ved Kongsberg, fortrinlig i enhver Henseende, fljondt denne Egn langtfra ikke horer til de forste med Hensyn til Kornavl. Allerede efter forste Udsaaening fandtes lidt Forandring, ogen. kelte Halme, saavelsom mange af Axene naaede ei den Længde, og de sidste iscer ei den Fyldighed, som i Norge. Næste Aar var over Halvdelen fuldkommen udartet, og i det tredie Aar fandtes kun endnu enkelte Straaer, hvorved Afstammelsen kunde erkjendcs. Især vare Kjoernerne langtfra ikke saa store og trinde, ikke nær saa hvide og klare, som de, jeg tog hjem med mig; og saaledes holdt jeg videre Fortsættelse af at udsaae denne Nug for unyttig. 12. Dyrkes mindre almindelige Sædarter, Foder og Handclsplanter? -o^vede avles nf og til paa Hovedgaardene i Hornsherred, dog indtager Rugen her den forste Plads, og hos Bonderne i bemeldte Herred erdeten Sjældenked, at træffe paa en dermed besaaet Mark. Det samme er Tilfældet paa Frederiksvcerks Gods og næsten overalt paa Kronborg Amt, hvor man vel af og til i de sidst forløbne Aar har antruffet et Stykke Hvede hos en enkelt Mand udenfor Bondestanden, saavelsom ogsaa hos een eller anden Bonde, men i det Hele taget ei af storre Belpdenhed, end at man kunde sige, at Hveden her ei er ganske ubekfendl som Markfrugt. Paa de storre Gaarde i Hirschholms District skal Hveden i tidligere Aar have været dyrket mere, men forekommer nu heller ikke hyppig her, ligesom Det, man deraf finder hos enkelte Bender, ei er Om- Frederiksborg Amts vestlige Deel er Hvebeavlen derimod meie udbredt, og var det der endnu mere for en halv Snees Aar tilbage, a storre Forskjel imellem Priserne paa Hvede og Rug, (14*)