Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

212 end senere, fremmede den førstes Avl. Endnu sindes den her hos mangen Bonde, især i Gjorlose, Skjcevinge, Græse, samt flere Sogne langs Fjorden, saavelsem imod Roeskilde Amtsfljel; men i-Tiltagen er Hvedeavlen aldeles ikke, hvilket heller ikke kunde ven- tes under Sædeprisernes indbyrdes Forhold i de sidste 10 Aar, hvor Hveden Undertiden har staaet meget lavt. I Aaret 1826, da Havren kunde afsættes hos os til 6 Rbdlr. Tonden, naaede man mod Foraaret neppe 6 å 7 for Hveden, og mangen en Tonde fortrinlig Bagerhvede blev opfodret til Hestene i det ommeldte Aar. Saaledes anvendt, altsaa udbragt til omtrent 12 Rbdlr., var altsaa ved Hvedens uforholdsmæssig ringe Priis i bemeldte Aar hos os dog intet Tab ved dens Dyrkning. At Halmen skulde være mindre god, end Rughalm, erkjender selv den Bonde, der blot i faae Aar har dyrket Hvede, for en Fordom. Fiint fkaaren til Hakkelse, ædes den gjerne af Hestene, og Hornqvæget vrager den ei mere, end den grove og stive Halm af veltilgroet hvid Rug; hvorimod den brune Rugs Halm unægtelig foretræk- kes af Besætningen. Voxen paa Mosebund eller falden af Leie- sced, er Hvedehalmen maadelig; mere maaskee, end Rughalmen under samme Omstændigheder, fordi Hveden lægger sig tidligere og tættere til Jorden, end Rugen, der hvor denne staaer faa stærkt, at den ei kan bære sig, i Almindelighed hælder mere, end lægger sig. Rugen var i forrige Tider ikke den nordsjcel- bandske Bondes Hovedsæd, og maatte staae tilbage for det sexra- dede Byg, som af den Grund for 50 og flere Aar siden. Horns- herred undtaget, næsten stedse blev lagt i Gjodningen. Dette har senere forandret sig. Efterat Rugen i dette Aarhundredes forste Decennium næsten stedse mislykkedes, og især gav saa maa- delig efter Udtcerfkningen, at man maatte vcere meget vel tilfreds med 4—5 Fold af tilsyneladende taalelig gode Rugmarker, fore- gik en heldig Forandring i den Henseende. Rugen voxte bedre til og gav bedre i Skjeppen, hvorefter den, iscer i de Egne, som have af de lettere morder. Aar for Aar mere er bleven mange Agerdyrkeres Hovedsoed, hvoraf de tage deres betydeligste Ind- tægt, imod at man for 25 Aar siden ei gjorde videre Fordring, end at forsyne .Auusholdningen, og meget ofte endog var nodt til at blande Byg, ZEeter og Andet i Brodet, for at Rugen ei