Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
213 tfulbe gaae for tidlig nd. Endnu længere tilbage i Tiden stal Rughostens Udfald imidlertid have været bedre. Sjælden saae man for en Snees Aar siden anden, end dm brune kortstraacde og kortaxede Rug, med betydelig Evne imid- lcltid til tidlig om Foraaret allerede at brede og flutte sig, og derfor ei meget tilbagestaaende for den hvide i Giftighed, men med et langt mindre Product af Halm. Dog havde Jægerspriis allerede hvid Rug, medens den endnu var meget lidt bekjendt i Amtets øvrige Dele. Fra dette Gods især har den udbredet sig videre og nu næsten fortrcengt den brune Nug. Det er selv forekommet mrg, som den egentlige gammeldanske, brune Rug ganske var for- svunden af disse Egne. Den har ei blot maattet vige for den «gte hvide Rug, men hvor denne sidste end ei træffes, sees en Blanding, fr-mkommcn af begge, som har meget lidet af den brunes Ejendommelighed, men ei heller Heide og Mængde af den < tønbe. Jstedelfor at,man for tpdeligen paa forste Blik, baade om Foraaret og om Sommeren, kunde skjelne begge Arter, ftaaer . nU ved en Rugmark, og veed ikke, hvortil den skal henføres. Enhver, som bemærker saadan Udartning , burde sorge for at faae nyt Sædekorn fra Steder, hvor den rene hvide langstraaede og langaxede Rug sindes, hvilket nu er Tilfældet hos Mange, men ifæv næsten hos Enhver i Hornsherrcd. At jeg har prøvet paa at naturalisere norsk Rug hos os, men at den ganske udartede, er forekommet t forrige Afdeling. S3pg, vort Yndlingskorn for, indtager endnu hos Mange den forste Plads. For endeel Aar siden kjendtes næsten kun det sexradede, og hos de Faae, hvor jeg dengang antraf det toradede, tabte det sig senere, indtil for omtrent 10 Aar siden mange Land- mænd udenfor Bondestanden begyndte at dyrke det. Bønderne, som prøvede dets Forlrinlighed til Gryn og Meel, saae dets Gif- Itghed bemærkede, at det aldeles ikke forlangte bedre Jorder, eller s e an^[*n9z end det sexradede, at det, om end Halmen ei ,oldt, dog gav saameget desmere, begyndte da ogsaa paa mange Steder, at indføre det. Men vi kom til Torvs med vort rr™ sr»«!/V °9 en£eIte Tønder, som begjertes til Gryn e'/m» u m\taaf8 ~ bunde ei sælge det, fordi man vragede det ! 11 6 cn5 bet skrabede udelukkende kjobtes dertil. Neppe