Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: G. Sarauw
År: 1831
Serie: Sjette stykke
Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 358
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
tfulbe gaae for tidlig nd. Endnu længere tilbage i Tiden stal
Rughostens Udfald imidlertid have været bedre.
Sjælden saae man for en Snees Aar siden anden, end dm
brune kortstraacde og kortaxede Rug, med betydelig Evne imid-
lcltid til tidlig om Foraaret allerede at brede og flutte sig, og derfor
ei meget tilbagestaaende for den hvide i Giftighed, men med et
langt mindre Product af Halm. Dog havde Jægerspriis allerede
hvid Rug, medens den endnu var meget lidt bekjendt i Amtets
øvrige Dele. Fra dette Gods især har den udbredet sig videre og
nu næsten fortrcengt den brune Nug. Det er selv forekommet
mrg, som den egentlige gammeldanske, brune Rug ganske var for-
svunden af disse Egne. Den har ei blot maattet vige for den
«gte hvide Rug, men hvor denne sidste end ei træffes, sees en
Blanding, fr-mkommcn af begge, som har meget lidet af den
brunes Ejendommelighed, men ei heller Heide og Mængde af den <
tønbe. Jstedelfor at,man for tpdeligen paa forste Blik, baade
om Foraaret og om Sommeren, kunde skjelne begge Arter, ftaaer
. nU ved en Rugmark, og veed ikke, hvortil den
skal henføres. Enhver, som bemærker saadan Udartning , burde
sorge for at faae nyt Sædekorn fra Steder, hvor den rene hvide
langstraaede og langaxede Rug sindes, hvilket nu er Tilfældet hos
Mange, men ifæv næsten hos Enhver i Hornsherrcd. At jeg
har prøvet paa at naturalisere norsk Rug hos os, men at den
ganske udartede, er forekommet t forrige Afdeling.
S3pg, vort Yndlingskorn for, indtager endnu hos Mange
den forste Plads. For endeel Aar siden kjendtes næsten kun det
sexradede, og hos de Faae, hvor jeg dengang antraf det toradede,
tabte det sig senere, indtil for omtrent 10 Aar siden mange Land-
mænd udenfor Bondestanden begyndte at dyrke det. Bønderne,
som prøvede dets Forlrinlighed til Gryn og Meel, saae dets Gif-
Itghed bemærkede, at det aldeles ikke forlangte bedre Jorder, eller
s e an^[*n9z end det sexradede, at det, om end Halmen ei
,oldt, dog gav saameget desmere, begyndte da ogsaa paa
mange Steder, at indføre det. Men vi kom til Torvs med vort
rr™ sr»«!/V °9 en£eIte Tønder, som begjertes til Gryn
e'/m» u m\taaf8 ~ bunde ei sælge det, fordi man vragede det
! 11 6 cn5 bet skrabede udelukkende kjobtes dertil. Neppe