Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

214 skulde man troe bet, men det gik med Hensyn til det toradede Bygs Afsætning et bedre paa Kjøbenhavns Torv, end i de smaae Kjobsteder. Folgen var, at det atter forsvandt fra Markerne. De senere Aars oplivede Kornhandel, og Udlandets bedre Dom om dette Byg, har imidlertid fort det tilbage til os, og i alle Amtets Dele har man i de sidste to Aar ftrogviis seek ligesaame- get toradet Byg paa Markerne, som sexradet; og da vore Bryg- gerier nu ogsaa have lært at gjore Malt af det forste, ffulde man formode, at det vilde fortrænge det sidstes. For en betydelig Deel Aar siden stal man kun have havt den graae Havre i alle delte Amts Skovegne, hvortil næsten detS hele ostlige Deel indtil langt over Amtets Midte maatte henfores. Den hvide Havre har derimod allerede længe været dyr» ket i de vestlige Sogne af Kronborg, saavelsom især i det vestlige og midterste Streg af Frederiksborg Amtsdistrict, samt i Horns- herreds sydlige Deel. Siden 10 — 20 Aar har den hvide Havre imidlertid udbredt sig meget mere, og den araae findes kun endnu i de senere saa meget formindskede Skovegne, især paa Kronborg Amt, samt af og til ogsaa paa andre Steder af maadclig og iscer raa Jordbundsbeskaffenhed. Den engelske sorte Havre, som an- befaler sig ved Giftighed og Vægt, men derimod affalder stærkt paa Marken, og har en meget tyk Skal, har været bekjendt paa Frederiksborg Amt fer allerede henved 50 Aar siden, hvor den og- saa i lang Tid blev dyrket af Forfatteren; men paa Grund af dens forommeldte stærke Affalden, naar den flulde modnes til- børlig, blev den forladt igien. De i den nyere Tid indforte fremmede Afarter af Havre, sees af og til paa enkelte Steder, men den almindelige hvide er den meest afholdte i de bedre og længere under Cultur værende Egne, hvorimod den graae vedbe- holdes endnu, hvorJorden staaer tilbage med Hensyn til Opdyrk- ning, fordi den hvide paastaaes at udarte her, og ei heller stal Deere saa nsisom, altsaa ikke saa skikket til, at udtrække den sidste Kraft af Jorden. Naar vi ellers betragte Dyrkningsmaaden, *) Dette var skrevet, inden Kjøbenhavns Torveprnslister atter viste os begge Bygarters censlydende flaue PriiS, der senere vel har hævet sig, men dog uden stor Forskjel indbyrdes.