Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

215 fremstillet i femte Afdeling, og sinde der Havren næsten overalt forst som 5te og undertiden 6te Halm efter Gjodningen, fao stulde man troe, den hvide Havre, hvormed dette skeer ligesaa- vel som med den graae, maatte være noisom nok! Erter dyrkes meget almindelig, og strogviis endog i bety- delig Mængde, isoer i Sydvesten og Vesten af Frederiksborg Amtsdistrict. Desuden seer man dem i alle Hornsherreds Sogne, hvor Jordbunden kun nogenledes er stikket dertil, selv der, hvor den falder noget sandet; ei mindre paa Halsnces, Dsten for Arre- So, i Hirschholms Amts nordlige og den dertil stødende sydlige Deel afKronborg Amt. Selv der, hvor de i det Hele ikke indtage nogen egentlig Plads i Soedeffiftet, findes dog altid Enkelte, som have en betydelig Deel af denne Frugt. I den sondreDeel af Hornsherrcd bruge Adskillige de tidlig modne Erter, ög fore dem som ©rønt til Kjøbenhavns, Helsingørs og flere Staders Torve. De sorte eller saakaldte danske Vikker, til Forfljel fra de urigtigen faa benævnte tydske Vikker, (rodblomstrende smaae graae Erter) ere ligesaa udbredte, som Erterne, uden dog, i det Hele ta- get, at indtage en saa stor Plads paa vore Marker, som disse. Men de enkelte Mænd, som, efter det, vi have sect i 5te Afde- ling, bruge betydelig Sommerstaldfodring, have dem i Mængde, og da for Storstedeel blandet med Havre. C)gsaa de, som ikke bruge Sommerstaldfodring, dyrke dem ofte, og benytte dem deels til at skjæres i Hakkelse, deels efter Aftoerskning at fore dem til Torvs, hvor de sædvanlig sinde god Afsætning i thi paa Grund af deres fleersidige Forbrug hos Dyrkerne selv, forekomme de sjæld- nere som Handelsvare, end andet Korn. De tpdske Vikker eller graae Erter antraf jeg ofte i Førstningen af mit Ophold paa dette Amt, og fandt dem meget afholdte i enkelte Egne. De ere noisomme med Hensyn til Jordbunden, oq afgive et fortrinligt Korn til Svinefedning. Ogsaa til Staldfodring benyttedes de, hvor Jorden var for let eller ikke kraftig nok til de sorte Vikker. Her staae de imidlertid tilbage for disse, i det Mindste med Hen- syn til kvaliteten, om de end ellers maaskee kunde antages at give ligesaameget for Leen. De træffes nu langt mindre, isoer der, hvor Etterne have udbredt sig mere; men ofte findes disse