Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

217 og Haver, til Beviis paa, at man i en foregaaende Periode har tænkt paa at lægge stg mere ester dens Avl. Senep blev for endeel Aar tilbage dyrket af Adskillige, især i Norden af Frederiksborg Amtsdistrict; vel for det Meste kun i det Smaa, men dog ogsaa til Salg. Nu sees den langt fra ikke saa meget, som dengang. Humleavlen er, med Undtagelse af enkelte for 8, 10 og flere Aar tilbage gjorte, men kun tildeels vedligeholdte, Anlæg hos Agerdyrkere uden for Bondestanden, mere i Af- end Tiltagen, hvilket rimeligviis hidrører fra Humlens lave Priis. Bestsjoel- lcenderne og Fyenboerne forsyne os dermed, og paa vore Torve afsætte de Betydeligt deraf, endog til Bønderne. Dette, saavel- som at disse desuden joevnligen ogsaa hente Humle fraKjobenhavn, viser bedst, paa hvilket Trin Humleavlen staaer hos os. Det Meste, som endnu sindes deraf, træffes ikke i nyere og velordnede Anlæg, men i Bonderbyernes gamle Haver, oplobende der ved Hegnet, hvor man vel for det Meste sætter nogle Stænger til Rankerne, men ofte dog ogsaa overlader den ganske til sig selv. Af og til sees imidlertid dog ogsaa i enkelte Haver et mere ordentligt Stykke Humle, dog aldrig rcenholdt og pleiet, som det bor, og sjælden videre, end i det Smaa. Det forekom mig, som heri ikke fandt betydelig Forskjel Sted med Hensyn til Amtets forskjellige Dele, men vel imellem enkelte Byer; og ffulde man give nogen Egn Fortrinet, saa troer jeg det bliverAmtets egentlige Skovegne. Hor- og Hampavl staaer overordentlig tilbage, blot med Hensyn til hvad Bonden forbruger af denne Artikel, ei at om- tale disse Planter som Vare til Udforsel; tvertimod, en Mængde udenlandsk Hor afsættes aarlig til Bonderne. Aarsagen dertiL er mindre, at man forsommer at saae Hor, end ar den, fra det Froet nedlægges i Jorden, indtil den er tjenlig til at spindes, be- bandles yderst flet. Vel seer man hist og her kun meget ubetydelige Horstykker paa Bondens Mark, men paa de fleste Steder er Udsæden af Horfro dog l,2 og selv indtil 3 Skjepper. Dette, bragt paa pas- sende ^ord og Hørren dernæst vel behandlet, kunde give et ikke ube- tydeligt Udbytte. Men for det Meste udsaaer man Horfroet efter forudgaaet Sæd, hyppigst efter gjodet Byg, istedetfor at vælge især krastsuld Gronjyrd dertil, hvorpaa det imidlertid for det Meste