Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

218 feHer, da man aldrig udlægger Jorden i Krast. Dernæst seer man næsten aldrig, at Herren luges, hvori kun Hornsherred gjor en Undtagelse; men for det Meste fleer det her for sildig efterat Ukrudsplanterne allerede siaae i Blomster. I det nordlige Tydsk, lands egcntlrge Horavlingsegne, det Bremiske, Calenberaske oq fl. Steder, luger man Herren, om end næsten intet Ukrud er at see deri, naac den har omtrent 3 Tommers Længde; ikke blot for at befrie den for de faae Ukrudsplanter, men fordi man paa- staaer. Horren bor, for at trives, blive jævn og fiin, liaaea Over i den speedere Alder. Men rigtignok ligger man der ikke paa den, som et sirefoddet Dyr, hvilket kan træffes hos os, naar Lugning engang anvendesi man luger siddende og saaledes sig fremflyttende. Fodderne vel ogsaa i en Sæk, for ei med Hælene at beskadige Herren. At man lader Herren staae, til Kneblerne ere saa modne, at de efter Landrodningen, som er det Alminde, lige hos os, kunne benyttes til Fro, istedet for at lade kun et lidet Stykke staae til fuldkommen Modenhed, medens Resten tages tidligere, nedsætter Herrens Godhed, og foraarsager, at man vrnder flet Fro, ofte ogsaa flet intet, naar megen Regn falder under Rødningen. Men det Værste foreffaaer Herren under Brydningen, som steer efter Torring over Ilden i en Brydegrav, hvor det brydende Personale aldrig kan faae den lerret stærkt nok, saa at Huusbonden, som for det Meste selv besorgec Torrin- gen, om han end seer sin Hor blive aldeles fordærvet, ikke desto- mindre maa give efter for Kjærlingernes Herredomme unby: dette ^rbftbe’ thi Hsrbrydningsdagcn er ingen Arbejdsdag, den er en Festdag, hvor der, til eudmcre Hinder for Horavlcns Fremme, bestilles lidet, men spises og drikkes, som tit Hsitid. Dernæst bhver Herren lagt paa Skjetningens Pinebænk, og jammerligen banket med Instrumenter, man til Nod kunde aftærske Sæd med. Maadelige Hegler udtrække § eller | af den Smule, der efterat være gaaen alle disse Mishandlinger igjennem, er tilbage hvornæst den paa ubehoeudige Rokke dreies til en Seilgarnslraad deels fordi H-rr-n -i « flik«-- tit, at d-raf kon spind.« lOTnt ®,nn' d--'s for6i d- Fl.st. ,i fo.stoa- a- spind- Und.a- g-lstr fra d-nne Omgangsm-ad- finte af og tit, og s..-led-S N 1*9 M stundom ft« taaMig god Her hos enE.lt« B-nd-r,