Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

234 Axene blive fuldmodne, og taber derved ikke saameget i Udseende. Ved disse Egenskaber staaer det, især i store Avlsbrug, hvor Sæden oste ei kan tages saa hastig, som den bliver moden, endog uden Hensyn til sin storre Værdi, langt foran det sexradede Byg, som ei kan anbefales der, uden maaflee, under forsinket Foraars- arbeide, til at besage en enkelt Mark dermed, da det, nedlagt sidst i Mai og selv i Funi Maanedens forste Dage, endnu kan give en rig Host, hvilket egen og fremmed Erfaring har stadfæstet. Havren, siger Bonden, maa være stimlet, inden den meies, det er, den maa have et hvid. grønligt Skjær, naar man seer hen over Agren. Men Mange oppebie ofte ikke det engang, og Hav- ren bliver i Almindelighed tagen for tidlig, især Enghavre. Bon- derne holde ikke af at gjore Standsning i Hostarbeidet; indtræf- fer derfor ustadigt Veir, hvorunder det øvrige Arbeide ligger, tat ges atter fat paa Leen, som da især rammer de grønne Havre- marker. Den mere fornuftige Landmand meier Havren, naar om- trent en tredie Deel af Kjoernerne paa de fleste Halme er moden, medens de mellemste endnu ere betydelig blode, og de nederste melk- agtige. I den Tilstand har Marken — naar Talen er om den hvide Havre-— et temmelig modnet Udseende i nogen Frastand; i Nærheden derimod, og Vipperne nærmere enkelt betragtede, spiller Farven endnu stærkt i det Grønne. Erter og Vikker afflaaes sædvanlig temmelig grønne. Man taber imidlertid ikke ved at lade dem modne tilbørlig; thi da be- hove de kun at ligge den halve Tid for at blive tjenlige til Jnd- bjergningen og staae altsaa kun den halve Risico med Hensyn til Weirliget. Jeg har hort Landmænd paastaae, at man tabte mindst, naar Bcelgsced blev, fuldkommen modnet, da netop de umodnet afflaaede Bælge sprækkede meest ved indfaldende Regn, hvorom jeg imidlertid, af Mangel paa egne igjentagne Iagttagel- ser, maa tilbageholde min Dom. Kartofler kan man hoste, naar Toppen visner, eller, truffen af Frost, bliver sort. Saaloenge Toppene ere grønne, voxe Kar. tofterne. Men meget tidlig optager Bonden dem, forsaavidt han kan overkomme det, af Frygt for, siden ei at faae dem hostede og — i Egne, hvor ingen tilbørlig Markfred er — at tabe derpaa forme, delst Ufred.