Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

274 der. Senere have Melkevogne indfundet sig, og deres Tal steeg selv indtil 5 eller 6. Men deels blev denne Handel af Vedkom- mende ikke dreven med den tilbørlige Orden og Neenlighed, deels ikke med Kraft, saa at man ogsaa om Vinteren kunde vedlige- holde sine Kunder, derfor ophotte snart den Ene, snart den Anden, medens atter Andre grebe efter de Fortrængtes NærinMei, uden at det gik dem bedre. Melkehandelen til Frederiksborg har saa- ledes ikke meget at betyde, og mindre endnu den til de andre Kiobsteder, hvoraf Hirschholm og Slangerup — i Fald jeg, med Hensyn til de ældre Beboeres Rettigheder, tor give det sidste Sted en Plads her — have selv megen Avling. I Frederikssund derimod, som selv næsten ingen Jorder har, have Adflillige til- kjobt sig af Udesundbyes Bondergaarde og kunne tilligemed Broen« deviinsbrænderne vistnok rigeligen forsyne Byen med Melk. Ved summarisk at betragte det om Melkehandelen paa Frederiksborg Amt Anførte sees, at det vel paa nogle faae Ste- der deeltager deri, men ikke i betydelig Grad, og at den største Deel af Amtets Beliggenhed ei er fordeelagtig dertil. Til note at sammenligne Indtægten af Koerne, hvor Mel» fen maa anvendes til Smorlavning, og af Fcdeqvceg, haves ingen Lejlighed her. Hovedgaardene i Hornsherred have alle Mei- ert og bruge ingen Fedning, eller denne er Bisag. Bondergaardene, saavelsom de enkelte storre sammenlagte Gaarde, hvor der fedes i betydelig Mængde, bruge det dog altid i Forening med Malkeqvceg, og den rene Fordeel af Fedningen kan især der ei beregnes adskilt fra den, Malkeqvæget giver, hvor man tillægger Endeel, for der- næst fit scelge det som Fedeqvæg. Heller ikke ved indkjobt Qvæg til Fedning vides altid Fedningens egentlige Overskud; thi Mange kjobe f. Ex. Loekoer om Foraaret, for at benytte Melken om Sommeren og fede dem om Vinteren. Det rene Overskud paa magert om Efteraaret indkjobt og dernæst med Kartofler — sjældnere i vor Egn med Seed — fedet Qvæg, et meget forskjel- ligt. Vore smaae gamle Koer have ofte ei givet mere, end 6-8 Nbd. Overskud over Jndkjobet, medens de storre have bragt en Fordeel af 10-20 Rbd. især naar man har havt Foder nok til, den ferste Deel af Vinteren at udfodre og dernæst nt fede dem til Salg i Assatningens bedste 2id, Foraaret, En Landmand