Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: G. Sarauw

År: 1831

Serie: Sjette stykke

Forlag: Trykt i det Brunnichske Officin

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 358

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 406 Forrige Næste
.. ... A ■ MU& V 290 kelte Landmænd uden for Bondestanden have undertiden anlagt mere hensigtsmæssige og betydeligere Frugthaver, men hyppig træffes det heller ikke. I Hornsherred, hvor Havedyrkning og Frugttræers Plantning i det Hele staaer meget tilbage, klagede man over Climatet og skarpe Sovinde. Jeg har imidlertid hverk.a paa ældre eller yngre Frugttræer kunnet bemærke, ar Hav- vindene her havde saamegen Indflydelse, at Frugthavers Anlæg skulde finde en Hindring deri; thi hvor kun Læ mod den nord- vestlige Himmelegn havdes, saae jeg, paa passende Jordbund, saavel ældre som yngre Frugttræer i frodig Voext. Men hvor der fattes Beffyttelse fra denne Side vide vi, at selv i det Indre af Lan- det, Climatet virker skadelig paa Frugttrædyrkning, altsaa i høiere Grad rimeligviis nærmere Stranden. Det samme gjælder om Nord- kysten langs Kattegattet. Men ogsaa her traf jeg, overalt hvor de blot havde Læ, ret frodig voxende Frugttræer næsten umiddel- bart ved Stranden. Paa Halsnæs og flere Steder paa Frede- riksværks Gods vareret smukke, men smaae Haveanlæg, prydede med frodig tilvoxende Frugttræer. Men Lee for de flarpe Winde forlange de; hvilket stedse bor haves for Die. Og hvor let er ikke dette at tilvejebringe. Vore Popler, de indenlandske, saavel som især de nationaliserede fremmede, voxe villigen næsten paa enhver Jordbund, i enhver Beliggenhed. Udhegnet af Frugthaven be- plantet dermed, og desuden een eller to Rader Sættepopler uben# for give et tilstrækkeligt Værn mod de flarpe Vinde, og ville afholde deres skadelige Indflydelse. Vil man have det lunere endnu, plantes indenfor et Par Rader Graner i en indbyrdes Afstand af omtrent 2 Alen, som vel i Førstningen ere noget sene i deres Doegt, men siden desvirksommere lune Hig det tætteste og hoieste Plankeværk. For at forekomme, at de ei vedat opvoxe skulle blive aabne for neden, afskjoeres Toppen aarlig, efter at Træerne have naaet en Hoide af 5 å 6 Alen. Kun vogte man sig for at planke Frugttræerne for ncec til et saadant Vcern, mm ber«-me, ' h°°"id! ©rene og T°p i en h°i,r- Aider eil og bm br-d- ffg; ,hl elfcrt undmrykk-s og fortræng,« grugttræane, diet d- til x« 1-laitt-de T--r-r imae for en Sed atter dorlhugges. maabdigere, end m°d Frugthav,staa-r d-t til n»d Bond-rn-s Kj-kkenhaver. Begge Del« m almind-I!g for.