Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
periode, som nærmest er knyttet til Rvrknoklernes og Hvirvel-
legemernes Længdevækst, ganfle (eller saa godt som ganfle)
undertrykkes, hvorfor ogsaa en fortsat kraftig Ernæring gjor
en virkelig Modning af Legemets Væv mulig, noget som
ellers ikke fler forend Kjonnets livlige Virksomhed har sat
den naturlige, ofte sent Udtrukne, Vækst sine Skranker. Det
er i Overensstemmelse hermed, at vi se, at de forædlede
Kjodracer i deres fulde Modenhed bevare de ungdommelige
Former, og ikke vokse op til de 12 Kvarters Kolosser, som
saa hyppigt træffes i de halvt forædlede Racer, naar Er-
næringen drives stærkt. Tværtimod, naar disse kolossale
Former træffes hos Korthornet (eller hyppigere hos Blan-
dinger af samme), saa er det netop en Atring af, at en
ufuldstændig Aklimatation (Tilpasning til Natnrforholdene)
har forhindret den tidlige Modenhed fra at gjore sig gjal-
dende ; thi lige som denne Modenhed er den sidste og
vanskeligste Del af Udviklings-Retningen til Kjoddyr, saaledes
er det ogsaa den forste, der gaar tabt under uheldige Op-
drætningsforhold. Man vil fra vore Udstillinger let funne
fremdrage Eksempler paa det her nævnte; ved Landmands-
forsamlingens Dyrskue i Nykjobing saas saaledes blandt
andre en Ko og ved sidste Landmandsforsamling i Svend-
borg en S Uld, fom ved deres overdrevne Størrelse og hoj-
benede Form viste, hvorledes den typiske Kjodraee-Form kan
udarte. Og naar vi tage Betegnelsen Modenhed i denne
Betydning, som er den eneste, der har videnskabelig Berettigelse
som teknisk Udtryk, saa maa det udhæves, at ligesom
Charolais-Kvceget trods sin ypperlige Form, der fuldt Ud
kan stilles ved Siden af Korthornets, endnU iffe har naaet
dettes Rang, fordi der vilde kræves en fuldstændig Løsrivelse
fra de stedegne Indflydelsers Ustadighed (gjennem Sommer-
græsningen) og endda en Række af Slægtsled, for at en
virkelig Jcevnbyrdighed flulde kunne siges at være erhvervet,
saaledes gjcrlder det samme natmligvis i endnu hojere Grad
om vort jyske Kvæg, der end ikke er kommen ud over de
allerferste Trin paa Stigen.