Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
16 periode, som nærmest er knyttet til Rvrknoklernes og Hvirvel- legemernes Længdevækst, ganfle (eller saa godt som ganfle) undertrykkes, hvorfor ogsaa en fortsat kraftig Ernæring gjor en virkelig Modning af Legemets Væv mulig, noget som ellers ikke fler forend Kjonnets livlige Virksomhed har sat den naturlige, ofte sent Udtrukne, Vækst sine Skranker. Det er i Overensstemmelse hermed, at vi se, at de forædlede Kjodracer i deres fulde Modenhed bevare de ungdommelige Former, og ikke vokse op til de 12 Kvarters Kolosser, som saa hyppigt træffes i de halvt forædlede Racer, naar Er- næringen drives stærkt. Tværtimod, naar disse kolossale Former træffes hos Korthornet (eller hyppigere hos Blan- dinger af samme), saa er det netop en Atring af, at en ufuldstændig Aklimatation (Tilpasning til Natnrforholdene) har forhindret den tidlige Modenhed fra at gjore sig gjal- dende ; thi lige som denne Modenhed er den sidste og vanskeligste Del af Udviklings-Retningen til Kjoddyr, saaledes er det ogsaa den forste, der gaar tabt under uheldige Op- drætningsforhold. Man vil fra vore Udstillinger let funne fremdrage Eksempler paa det her nævnte; ved Landmands- forsamlingens Dyrskue i Nykjobing saas saaledes blandt andre en Ko og ved sidste Landmandsforsamling i Svend- borg en S Uld, fom ved deres overdrevne Størrelse og hoj- benede Form viste, hvorledes den typiske Kjodraee-Form kan udarte. Og naar vi tage Betegnelsen Modenhed i denne Betydning, som er den eneste, der har videnskabelig Berettigelse som teknisk Udtryk, saa maa det udhæves, at ligesom Charolais-Kvceget trods sin ypperlige Form, der fuldt Ud kan stilles ved Siden af Korthornets, endnU iffe har naaet dettes Rang, fordi der vilde kræves en fuldstændig Løsrivelse fra de stedegne Indflydelsers Ustadighed (gjennem Sommer- græsningen) og endda en Række af Slægtsled, for at en virkelig Jcevnbyrdighed flulde kunne siges at være erhvervet, saaledes gjcrlder det samme natmligvis i endnu hojere Grad om vort jyske Kvæg, der end ikke er kommen ud over de allerferste Trin paa Stigen.