Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878

Forfatter: V. Prosch

År: 1878

Forlag: J.H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 27

UDK: gk. 061.4(100) Paris

Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
24 Mænd, lige som det vel ogsaa flyldes samme Hensyn, at der meldte sig en Kjober til den samlede Hjord, uagtet Koerne vare forholdsvis gamle og Ude over den bedste Malke- periode ester sidste Kalvning; thi ingen nogenlunde Sagkyndig har vel dromt om, at man vilde soge til Tillægsdyr Indi- vider af en mindre Race, hvor en i Legemsomfang langt mere udviklet, hjemmeavlct Oiace med selv samme Anlæg stod til Raadighed, lige som jo i det Hele taget enhver Udviklet planmæssig Mælkeridrift forlængst er kommet ud over det StandpUnkt, der venter sig noget af Sammenblanding. Det store Tal as næsten halvandet Hundrede Individer, med hvilket den normanniske Race modte paa Udstillingen, maatte allerede indeholde en Tilkjendegivelse af, at den anses som en af Frankrigs ypperste; og naar man betragtede de mægtige, trivelige Dyr, var det ogsaa Umiskjendeligt, at de skyldte lykkelige NatUrbetingelser deres Tilværelse. Men netop som Folge heraf har det ogsaa været vanskeligere al fastholde Malkepræget i sin Renhed, og lige som Normandiet til alle Tider har været lige saa bekjendt for sine Stube som for sit Smor, saaledes har der ogsaa stadig vist sig Svingninger i Formaalet for Avlen, og mere end andet Steds træffes derfor Overgangsformer imellem begge Udviklings-Retninger. Krydsning med Korthorn har tidlig faaet Indpas her, hvilket flere af de Udstillede Individer ogsaa bare tydelige Spor af; men selv Uden Hensyn hertil have de afvigende Natnrforhold i de forskjellige Dele as Normandiet paa sine Steder været mere gunstige for lidviklingen af Fednings- anlæget, medens i andre Egne Mælkeriet stadigt har hævdet sin Forrang, hvoraf atter Folgen har været, ak der ogsaa blandt det Kvæg, som ved hele sin Legemsbygning og ved det ejendommelige brune tigerstribede Lvd tyder paa Ublandet Herkomst, kan fljælnes to Former (Underracer eller Stammer), men rigtignok med mange Mellemled. Korthornets Tilhængere fogte fra forst as at gfore gjaldende, at Krydsningen med samme ikke gjorde Mælke-Rigdommen noget Afbræk, og de vandt straks ikke faa Tilhængere, da det syntes at det gamle,