Den international Udstilling af Kvæg
i Paris 1878
Forfatter: V. Prosch
År: 1878
Forlag: J.H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 27
UDK: gk. 061.4(100) Paris
Beretning, afgiven til Indenrigsministeriet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Mænd, lige som det vel ogsaa flyldes samme Hensyn, at der
meldte sig en Kjober til den samlede Hjord, uagtet Koerne
vare forholdsvis gamle og Ude over den bedste Malke-
periode ester sidste Kalvning; thi ingen nogenlunde Sagkyndig
har vel dromt om, at man vilde soge til Tillægsdyr Indi-
vider af en mindre Race, hvor en i Legemsomfang langt mere
udviklet, hjemmeavlct Oiace med selv samme Anlæg stod til
Raadighed, lige som jo i det Hele taget enhver Udviklet
planmæssig Mælkeridrift forlængst er kommet ud over det
StandpUnkt, der venter sig noget af Sammenblanding.
Det store Tal as næsten halvandet Hundrede Individer,
med hvilket den normanniske Race modte paa Udstillingen,
maatte allerede indeholde en Tilkjendegivelse af, at den anses
som en af Frankrigs ypperste; og naar man betragtede de
mægtige, trivelige Dyr, var det ogsaa Umiskjendeligt, at de
skyldte lykkelige NatUrbetingelser deres Tilværelse. Men netop
som Folge heraf har det ogsaa været vanskeligere al fastholde
Malkepræget i sin Renhed, og lige som Normandiet til alle
Tider har været lige saa bekjendt for sine Stube som for sit
Smor, saaledes har der ogsaa stadig vist sig Svingninger i
Formaalet for Avlen, og mere end andet Steds træffes
derfor Overgangsformer imellem begge Udviklings-Retninger.
Krydsning med Korthorn har tidlig faaet Indpas her,
hvilket flere af de Udstillede Individer ogsaa bare tydelige
Spor af; men selv Uden Hensyn hertil have de afvigende
Natnrforhold i de forskjellige Dele as Normandiet paa sine
Steder været mere gunstige for lidviklingen af Fednings-
anlæget, medens i andre Egne Mælkeriet stadigt har hævdet
sin Forrang, hvoraf atter Folgen har været, ak der ogsaa
blandt det Kvæg, som ved hele sin Legemsbygning og ved
det ejendommelige brune tigerstribede Lvd tyder paa Ublandet
Herkomst, kan fljælnes to Former (Underracer eller Stammer),
men rigtignok med mange Mellemled. Korthornets Tilhængere
fogte fra forst as at gfore gjaldende, at Krydsningen med
samme ikke gjorde Mælke-Rigdommen noget Afbræk, og de
vandt straks ikke faa Tilhængere, da det syntes at det gamle,