Skolehygiejne
En Oversigt for Lærere
Forfatter: Axel Holst
År: 1909
Forlag: H. Aschehoug & Co. (W. Nygaard)
Sted: Kristiania
Sider: 117
UDK: 371.7
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
26
Dr. Axel Holst: Skolehygiene.
af deres daglige arbeidstid. D. e. man har til den tid,
de daglig opholder sig paa skolen, lagt den tid, som de —
oftest for en uges tid ad gangen — meddeler sine lærere
daglig at have anvendt til sit hjemmearbeide. Paa grundlag
heraf kom Hertel til det resultat, at f. ex. eleverne i de
6 øverste af ham undersøgte klasser af den sproglig-historiske
linie gjennemsnitlig havde en daglig arbeidstid af resp. 8,2,
8,4, 9,1, 9,4, 10 og 10,4 timer. Og i de 6 øverste latin- og
realklasser i Sverige fandt den nævnte svenske skolekommis-
sion, at arbeidstiden gjennemsnitlig steg fra ca. 9,5 å 9,9 helt
op til 11,2 å 11,8 timer.
Man raader desværre for tiden ikke over noget middel
til at bedømme i centimetermaal, hvilken daglig arbeidstid
skoleelever gjennemsnitlig uden skade kan taale. Bl. a. har
forsaavidt de saakaldte træ th edsbestem melser, der f. ex.
bestaar i at undersøge den udstrækning, i hvilken hyppig-
heden af regnefeil tiltager med arbeidstidens længde, hidtil
ikke givet noget praktisk brugbart resultat. Men selv uden
et saadant middel synes det klart, at en arbeidstid som oven-
staaende er af det onde, — forudsat, at de opgaver, som
ligger til grund for dens beregning, virkelig har været til at
stole paa. Herom kan der imidlertid næres berettiget tvil.
Det er nemlig en meget almindelig erfaring, at kun de aller
færreste elever raadfører sig nøie med «gud og sin sam-
vittighed», forinden de indleverer opgaverne om længden af
sit hjemmearbeide. Det aldeles overveiende antal af dem
vil nemlig gjælde for «brave og flittige» elever og indretter
sig derfor som en af forf.s hjemmelsmænd, der i 60-aarene
var elev afen af Kristiania privatskoler; han «opkonstruerede
sine opgaver om den anvendte arbeidstid, eftersom han af
hensyn til lærerne i vedkommende fag syntes, han trængte
det». Samtidig haaber eleverne, at de ved at opgive en lang
arbeidstid skal undgaa forøgede lexer. Og skjønt der paa
den anden side gives elever, som ønsker at gjælde for «gode
hoveder» og derfor omvendt opgiver for kort arbeidstid, er
antallet af disse elever lidet.
Denne fremgangsmaade vil saaledes gjennémgaaende føre
til altfor høie tal. Det fortjener derfor dobbelt opmærk-