Maaleteknik

108 k, naar der er Tale om en egenlig Korrektion, være lille mod R'. Vi kan nu udlede en simpel Regel for, hvor stor den Sik- kerhed, hvormed Korrektionen skal bestemmes, maa være i Forhold til den egentlige Maalings Sikkerhed. Vort Udtryk for R giver JR = JR‘ 4- Jk eller r' JR' k Jk R ~ R' + k ‘ R' R' + k' k I vort Overslag kan nu k bortkastes i Leddet R'j- k, hvor- ved faas JR __ JR' k Jk R ~~ R' R ’ k Dersom vi nu ogsaa overfor den her betragtede Art af sammensat Maaling holder paa Reglen oin den lige Fordeling af Usikkerheden, følger, at /V /z/7?z\ \ k )~ k \ R' ) eller i Ord: Vi kan paa Korrektionsbeslemmelsen til- lade en Tolerans, der er lige saa mange Gange større end den, vi tillader Hovedbestemmelsen at have, som Resultatet er større end Korrektionen. Eksempel. Maaling af en Linses Brændvidde ved Af- bildning af en fjerntstillet Genstand (Lyskilde). Man kan som bekendt bestemme Beliggenheden af Brændpunktet og dermed Brænd vidden for en positiv Linse ved at danne Bil- ledet af en praktisk set uendelig fjern Genstand paa en i Forhold til Linsen forskydelig Skærm. Naar Skærmen er indstillet, vil Afstanden fra Linsens Midtpunkt til Skær- men være Brændvidden. En lidt ændret Metode er føl- gende. Man anbringer i Arbejdslokalet saa langt som muligt fra Linsen en Glødelampe og indstiller Skærm (eller Linse)