Maaleteknik

107 /’2 hvor — er et simpelt Forhold, f. Eks. 7*2 1:1, 1 : 10, 1 : 100, 1 : 1000, 10 : 1, 1000 : 1, o. s. v. Nu vil det ofte være saaledes, at det ikke er muligt al faa Galvanometret helt i Ro, fordi blot en Forandring paa 7io Ohm i R giver en kendelig Forandring i Udslag. Man vil da paa sædvanlig Maade kunne interpolere sig til endnu et Ciffer — eller maaske to — i R foruden dem, der direkte af- læses paa Modstandskassen. De ved en saadan Interpolation vundne Ciffre vil dog i mange Tilfælde være ganske uden Værdi — og Interpolationen bør da selvfølgelig udelades. Forklaringen herpaa ligger i, at Rheostatens Modstande natur- ligvis kun er afpassede med en vis Tolerans. Denne vil ved en Præcisionskasse være ca. 0,2 °/oo- Er R nu 1. Eks. 5000, bliver 0,2 °/00 heraf 1 Ohm. Usikkerheden, der hid- rører fra Fremstillingen af Modstandene, er altsaa her 10 Gange det mindste Trin i Rheostaten. Anvendes et iølsomt Galvanometer, vil dette i Almindelighed tillade en Interpola- tion, men hvor meningsløs denne bliver ses umiddelbart; vi kan nemlig ikke engang udnytte Modstandskassen fuld- stændigt. Hvis R var 1000 Ohm, vilde Interpolation endnu være illusorisk (0,2 °/00 af 1000 lig 0,2 Ohm), først naar For- holdene stiller sig saaledes, at kun et Par Hundrede Ohm af Kassens Modstande kan udnyttes, vil Interpolationen kunne faa Betydning. Korrektionens Teori. En anden speciel, sammensat Maaling har vi med at gøre i Bestemmelser, hvis Resultat maa berigtiges ved en Korrektion. I saadanne Tilfælde kan det rigtige Resultat R skrives som R = R' + k hvor R' er det ukorrigerede Resultat, k Korrektionen. Her vil