Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
106 Sikkerhed, som opnaas B give den Sikkerhed, der er Brug for. Toleransen kunde f. Eks. være 0,6 %, hvilken med 50 Inddelingers Udslag kan opnaas ved Westoninstrumenter med Deleusikkerhed paa 0,2 Ind- deling. Del indses da umiddelbart, at det for det første i Almindelighed — ikke altid — kun er af det gode, hvis vi uden væsentlige Anstalter er i Stand til at indrette Forholdene saaledes, at begge Udslag bliver større, f. Eks. de fulde Ud- slag paa Instrumenterne, og dernæst, at hvis blot det ene Udslag — uden særlige Anstalter —- bliver f. Eks. 120, saa er dette ogsaa som oftest kun en Fordel. Den Forøgelse i derved, faas nemlig gratis — ikke paa Bekostning af Tid eller Omhu taget fra andre Dele af Arbejdet. Specielle Arter af sammensat Maaling. — Naar skal Interpola- tion anvendes? Vi anvender nu vore ovenfor anførte Betragtninger paa et Par specielle, men dog meget omfattende Arter af sammensat Maa- ling. En sammensat Bestemmelse liar vi med at gøre ved Maaling med et Nulsystem, der samtidigt bruges som Udslagssystem til Inter- polation for endnu et eller to Cifre i Resultatet ud over dem, Systemet umiddelbart kan give. Saadan Interpolation anvendes f. Eks. hyppigt ved elektriske Brosystemer, byggede sammen af Modstandskasser. En Wheatstones Bro efter dette Princip kan bestaa af en Sammenstilling som den i Fig. 25 antydede. Her er /i og r2 to nøjagtigt afpassede Modstandssæt, der hver f. Eks. indeholder 1, 10, 100 og 1000 Ohm. X er den ubekendte Modstand, Z? en Modstandskasse der f. Eks. indeholder fra 0,1 til 10000 Ohm. Giver man rt og r2 passende, til Maalingen svarende Værdier, og udtager man herefter i li en saadan Modstand, at Galvanometrel intet Udslag gør ved Strømslut- ning, haves Fig. 25.