Maaleteknik

124 først har iagttaget Udslaget for Maalespændingen uden ind- skudt Modstand. Voltmetret er jo nemlig en Strømmaaler, hvis Udslag er proportionalt med den Strøm, der passerer Apparate!. Hvis vor Maalespænding uden nogen Modstand indskudt bringer Voltmetret til at slaa ud til a0, og hvis den samme Spænding, naar den ubekendte Modstand 7? er indskudt i Række med Voltmetret, faar delle til at slaa ud til a, har vi altsaa e = rv (ka^), e = (rv 10 • (ka), hvoraf idet rv er Voltmetrets Modstand. Ved Benyttelse af Metoden vil man i Almindelighed vælge a0 saa stor som mulig dog ikke større end det største Udslag paa Voltmetret; d. v. s. man vi] i Almindelighed ikke benytte større Maalespændinger end saadanne, der kan iagttages di- rekte ved Instrumentet selv. Vi vil undersøge Usikkerheden paa Maaling af Modstande af forskellig Størrelse. Vi regner foreløbig alene med den Usikkerhed i Iagttagelsen, der hidrører fra Allæserens Skøn. Denne Usikkerhed kan vi sætte til 0,1 Inddeling. Usikkerheden i Modstandsmaalingen bestemmes da ved: /a0 + a a a() 4“ a 0,1 \ R /1 do — a (i do — (i d Dette Udtryk siger os, at Sikkerheden er meget ringe, naar a nærmer sig a0, — thi saa bliver første Faktor meget stor. Sikkerheden bliver imidlertid ogsaa meget lille, naar a er y/ci lille, thi da bliver — stor. For et bestemt a maa Usikker- a heden f = ( —) have et Minimum. Vi finder dette ved at sætte c/ f -rz- = 0. Herved faas til Bestemmelse af den Værdi for a, der a a giver den sikreste Maaling,