Maaleteknik

123 , _ 2 z/a _ 2 («! — a2) , z/ Xi - , , X2 ' («1 — «2> («1 — «2) idet vi benytter Fig. 30 a og b. a} — a2 er i begge disse Fi- gurer lige store. Vi ser da, at og at z/ Xe > Xi, Z1 Xe ___ L // Xi ar — a2 Lad os antage, at vi endnu skulde have lagt p mg. paa for at faa Viserne til at staa ved ay i Fig. 30 a. Da kan vi sætte L = (p + h) (»i — «2) hvor h er en ægte Brøk. Vi indser altsaa, at vi ved at anvende Ekstrapolation i dette Tilfælde, faar en Usikkerhed mellem p og p 4-1 Gange saa stor, som den, vi udsætter os for ved Interpolationen. Fig. 30. Vi har, som det ses, sammenlignet de teoretiske Usikker- heder. Intet forandres imidlertid i Billedet af Forholdet mellem z/x'e og ^Xi, om vi i Stedet for sammenligner de praktiske Usikkerheder. Vi saa, at Reduktionsfaktoren ved Interpolation vilde have en Værdi omkring 0,6 å 0,7. Den samme Værdi vil den have ved Ekstrapolation. Her er s1} £% og é3 Tal, der for- holder sig som «i — a%, ci2 — cto og «1 — «2- Lad ai — «2 = 4,2, a2—«o P ■ 4,2, at — a0 = (p + O 4,2. Er nu p betydelig, f. Eks. 10, bliver Reduktionsfaktoren med ikke ringe Tilnær- |2 melse—= 0,7. Er p = l, bliver den ca. 0,6. Eks. 3. Voltmetret brugt som Ohmmeter. Et alminde- ligt Voltmeter vil i mange Tilfælde være ret vel egnet til Maaling af store Modstande. Maalingen foregaar paa den Maade, al man fra et Batteri sender Strøm gennem den ube- kendte Modstand R og Voltmetret (V) indskudt i Række. Af Voltmetrets Udslag kan Modstanden da beregnes, naar man