Maaleteknik

174 Maaleobjektet, og denne Strøm giver Anledning til en Tem- peraturstigning, altsaa til ensidig Ændring af en ofte væsent- lig Egenskab ved Maaleobjektet. Vurderingen af den Op- varmning, Strømmen fremkalder, vil ofte være overordentlig vanskelig eller ganske umulig. Derfor maa Bestræbelserne i første Linie rettes mod at gøre Opvarmningen saa ringe, at den bliver betydningsløs. Om den i et givet Tilfælde er det, maa prøves ved et Forsøg, hvorved man ændrer Strømmens Styrke. Tænker vi os denne f. Eks. sat 50 % op, og iagttager vi ved samme Strømslutningstid ingen Ændring i Resultatet, betyder det, at den først anvendte Maalestrøm ikke har været for stærk. Foruden dette Eksempel kan talrige andre fremdrages. Vi skal anføre et Par af betydelig praktisk Interesse. Bestemmelsen af Elektrolytters Ledningsevne og af gal- vaniske Elementers indre Modstand vanskeliggøres, som det vil vides, ofte ved den Polarisation, der optræder ved Elek- troderne, naar Maalestrømmen sendes gennem Cellen. Al- mindelig kendt er Kohlrausch’ Vekselstrømsmetode, ved hvilken Polarisationen praktisk set kan elimineres. Kohlrausch’ Under- søgelser over Betingelserne for denne Metode er klassiske. Dens Teknik er fremstillet i Kohlrausch og Holborn: »Leit- vermögen der Elektrolyte«. Ogsaa ved Vekselstrøm optræder Polarisationsfænomener, men ved passende hurtig Vekslen af Strømretning — f. Eks. over 200 pr. Sekund — og passende stor Overflade af Platinelektroderne vil Virkningen af Strøm- men kunne gøres praktisk set forsvindende. En relativt stor Overflade opnaas ved Udfældning af Platinsort paa Elek- troderne. Kohlrausch angiver, at det tilstrækkelige Areal for . n r 50 ri 100 2 at saadanne Elektroder er Ira — til ----- cm , naar w er Mod- iv w standen i den Elektrolyt, der danner Maaleobjektet. Jo større w er, des mindre behøver følgeligt Arealet at være. Ved over- ordentlig store Modstande, som de forekommer ved Bestem- melse f. Eks. af »rent Vands« Ledningsevne, kan man svarende hertil benytte blanke Elektroder og gør ofte vel deri. Platin-