Maaleteknik

175 sort vil nemlig let okkludere noget af den Opløsning, i hvilken det henstaar. Fyldes nu en ny og f. Eks. svagere ledende Væske i Cellen, diffunderer den okkluderede Opløsning ud i Væsken og bevirker derved en Forøgelse af dennes Lednings- evne. En bekendt Metode til Bestemmelse af vandige Opløsningers Frysepunkt er Underafkølingsmetoden. En vis Mængde af Væsken afkøles et Par Grader ned under Opløsningens Fryse- punkt og bringes derefter til at udfryse ved, at en Iskrystal bringes ned i Opløsningen. Dennes Temperatur stiger derved, hvis tilstrækkelig Is udkrystalliserer, til Frysepunktet, men, som det ses, ikke til Frysepunktet for den oprindelige Opløs- ning derimod til Frysepunktet for den mere koncentrerede, der bliver tilbage efter Udskillelsen af Iskrystallerne. Vurde- ringen af Ændringen i Koncentration vil sikkert som oftest være vanskelig. Fejlkilden undgaas i den af K. Prytz ud- dannede Metode, ved hvilken der tilvejebringes og vedlige- holdes en Blanding af Is og den Opløsning, der ønskes under- søgt, og netop denne, altsaa ikke en ved Udkrystallisation eller nogen anden Proces ændret. C. Ændringer, der skyldes Maaleapparatet. Vi skal endelig paa dette Sted pege paa den Kilde til Forfalskning, Indbringelsen af Maaleapparatet i (eller Fjærnelse fra) det System, vi maaler paa, kan betyde. Ogsaa denne Fejlkilde er af en overordentlig almindelig Karakter og giver ofte Anled- ning til betydelige Vanskeligheder. Den elektriske Maaleteknik frembyder et Par anskuelige Eksempler. Ved Maaling af et Spændingsfald ved et Voltmeter kræver Voltmetret, saa længe det er indskudt, en stadig Tilførsel af Energi, og denne Energi maa afgives af Maaleobjektet. Det betyder, at det Spændingsfald, der skulde maales, faktisk ikke længere er til Stede, naar Maalingen foretages. Indbrin- gelsen af Voltmetret har ændret den Størrelse, der skulde bestemmes. Det samme vil Indbringelsen af Amperemetret i