Maaleteknik

_.J -»A .v 194 altsaa X=IR N IR Lad IR og IR være afpassede med en Tolerans af 0,2 °/00, saa skulde den Nøjagtighed, Afpasningen tillader i Bestem- melsen af F, flygtigt set synes at være givet ved 0,4 °/00 eller 0,4 %<> F2 rettere Dette vil dog under visse Omstændigheder være ganske forkert. Som oftest sammenlignes nemlig ved denne Metode kun Modstande af meget nær samme Størrelse. De Modstande, hvorved der kompenseres, er da ogsaa meget nær ens, i Virkeligheden i det væsentligste identiske. Naar er udtaget, skal der f. Eks. kun endnu udtages (eller indskydes) den lille Modstand 5, saa at IR = + <S og F=-----— Ri + S IR og IR forholder sig altsaa i Virkeligheden som bundne Iagttagelser. De ubundne er 7ix og S. Spørger vi nu om, hvilken Sikkerhed paa Bestemmelsen af F Afpasningsusikker- heden tillader, kommer vi til følgende Resultat Azf\_ A dJk i <l_s \ F IR ' IR IR ' s z/s\ ’ \ 1 e d Er nu de smaa og store Modstande i Kompensatoren af- passet med samme relative Nøjagtighed, hvad hyppigt er Til- fældet, bliver \ F R R Lad R = ca. 500 Ohm, S = ca. 0,5 Ohm, JS _ JR _ 2 S ~ R ~ 10000’ -RR Ri , , /JF\ da bliver I — 1 = 2 \ F /t 1 2 1000’10000 4-10“ caJ/ä paa 1 Million.