Maaleteknik

217 nødvendigt, at stille Libellen ind, saa man med Sikkerhed tør slutte, at Kikkertens mekaniske Akse er vandret, naar Libellen staar paa Nul. Det sker paa følgende Maade. Først stilles Libellen paa Nul ved en Drejning paa Kikkertens Hældningsskrue. Derpaa lægges Libellen om. Var den i Orden, skulde den efter Omlægningen atter vise Nul. Gør den det ikke, rettes Afvigelsen halvt ved Drejning paa Kikkert- skruen halvt ved Drejning paa Libellens egen Hældningsskrue. Lægges Libellen nu om, vil man maaske finde en lille Af- vigelse, der fjærnes paa samme Maade som før. Efter et Par Omlægninger med Indstillinger som de beskrevne vil man da finde, at Libellen viser Nul i begge Stillinger. Kikkertens mekaniske Akse maa da være vandret og vil allid være det, naar Libelleboblen staar paa Nul. Herefter maa det undersøges, om Kikkertens optiske og mekaniske Akse falder sammen. Det kan ske, dersom man er i Stand til at dreje Kikkerten om den mekaniske Akse. Stilles ind paa et skarpt markeret Punkt, saa det falder i Traadkors- punktet, og drejes Kikkerten i sit Leje, vil Punktet, hvortil der sigtes, gaa ud af Traadkorspunktet, dersom den mekaniske og optiske Akse skærer hinanden. I saa Fald vil det, som- det let indses, være muligt at rette Afvigelsen mellem de to Akseretninger, dersom Traadkorset, hvad ofte er Tilfældet, kan forstilles i sit eget Plan. Rettelsen foregaar paa den Maade, at man drejer Kikkerten 180°. Derved fjærner Punktet, hvortil der sigtes, sig et Stykke fra Traadkorspunktet. Halv- delen af dette Stykke nærmes nu Traadkorset til Punktet. Dersom Stykket netop halveres (og Kikkerten netop er drejet 180°), vil Afvigelsen være ganske fjærnet. Praktisk set vil den være fjærnet efter et Par Indstillinger og Drejninger. Talmæssig Vurdering af Fejlkilderne ved Brugen af =Kathetometret. Vi har nu set, hvilke Fordringer der maa stilles til Kathetometret og dets Opstilling, og dermed samtidig lært de tilsvarende Kilder til Fejl at kende, som vi er udsat