Maaleteknik

218 for ved Brugen. Vi vil nu søge at naa til en talmæssig Vur- dering af Fejlkilderne. Lad Maalestokken afvige fra Lod- linien med en Vinkel 0, Fig. 51, vil Fejlen paa Maaling af Højdeforskellen mellem to Punkter A og B, hvorledes Punkterne end er beliggende, blive / 1 \ (-)2 h\co7ø~') = h ' r idet 6 altid maa være meget lille. Lad os an- tage, at Støtten er stillet saa skævt op, at en Frembringer foroven afviger 1 cm fra Lodlinien gennem dens nederste Punkt, saa er 0 = ca. Vioo, hvis Støtten er ca. 1 m lang, og Fejlen, der begaas bliver —• H, altsaa, naai II sættes lig 1000, V2o mm, en Størrelse der lige netop kan iagttages. En Skævhed, som den her betragtede, i Opstil- lingen af Støtten vilde let kunne iagttages med blotte Øje. Det indses altsaa, at det ingen Vanskelighed vil kunne volde at faa Støtten stillet op med den fornødne Nøjagtighed, og at Fordringen, der stilles, om Sammenfald mellem Omdrej- ningsaksen og Støttens Akse ikke kan give ^Anledning til noget Problem ved Instrumentets Fremstilling. Vi betragter dernæst den muligt tilstedeværen- deVinkelafvigelse mellem Kikkertens mekaniske og optiske Akse. Lad Vink- lens Projektion paa eh lodret Plan gennem den mekaniske Akse være 0. Fig. 52 viser os da, at Afvigelsen ikke giver An- ledning til Fejl, hvis vi