Maaleteknik

223 Virksomhed i selve Laboratoriebygningen, benytte en Pille, som føres op gennem Bygningen fri af Gulvene. Eller man vil som et maaske noget mindre effektivt Middel anvende svære Hylder af Sten eller Beton indsat i Bygningens Hoved- mure og saaledes knytte Systemet til Husets store Masse. Hvis Rystelserne imidlertid ikke hidrører fra selve Byg- ningen, men f. Eks. fra Vognfærdsel udenfor denne, kan de “her betragtede Midler naturligvis kun yde en ufuldkommen Beskyttelse, og ofte vil der da ikke være andet at gøre end at fjærne Arbejdsstedet saa langt som muligt fra Kilden til Rystelserne. — Det gælder saaledes Nutidens astronomiske Observatorier, som vel sjældent eller aldrig opføres i Nær- heden af Storbyer. Hertil er der imidlertid ogsaa andre Grunde og da ikke mindst den, at der i Atmosfæren over saadanne Byer til Stadighed gør sig optisk Uregelmæssighed og optiske Rystelser gældende hidrørende fra de Strømninger i Luft- havet, der skyldes Storbyens Virksomheder. Denne Uregel- mæssighed og Uro bliver ved Brugen af Kikkerten som Sigte- instrument i mange Tilfælde en meget væsentlig Kilde til Forfalskning og Usikkerhed. Variationer fra Sted til Sted (Uregelmæssighed). Lige- som ved Maaleobjekt og Normal kan Uregelmæssighed ogsaa ved det egentlige Maaleapparat gøre sig gældende som Kilde til Fejl eller Usikkerhed. Vi kan belyse denne Indflydelse ved et System tilhørende den her betragtede Gruppe — nemlig Sfærometret. Ved Brugen af dette Apparat benyttes hyppigt en Glasplade som Underlag for Sfærometrets Trefod. Afviger Glaspladens Overflade nu væsentligt fra den plane Form, bliver Stedet, hvor Sfærometret anbringes, en væsentlig Egenskab ved Systemet. Stedet maa følgelig afmærkes, saa- ledes at man kan sikre sig, at det ikke er forandret fra Nul- punktsbestemmelsen til Indstillingen paa Maaleobjektet. Af- mærkningen eller Karakteriseringen af Stedet kan passende ske ved omkring to af Fødderne at tegne Kredse af saa ringe