Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
........................................................................ i in min mwiuni . ...,,, ■ ; , ,'i r .»i,i .... ii. 232 Motorelement, til hvilket Instrumentets Viser er knyttet. Motorelementet er f. Eks. ved Westoninstrumentet den dreje- lige Ramme i Forbindelse med Magnetsystemet. Man lader Elementet arbejde imod en Modkraft i Almindelighed Snonings- momentet i en Fjeder sjældnere mod Tyngdekraften. Den Energi eller det Moment, der hertil er nødvendigt, lader man som oftest Maaleobjektet levere. Motorbevægelsen fortsættes, indtil Modkraften, der vokser med Bevægelsen — Momentet af en Fjeder vokser saaledes proportional med dens Snoning — er bleven lig med det fra Motorelementet hidrørende modsat- rettede Moment. Er det nu blot saaledes, at dette sidste af- hænger entydigt af den søgte Egenskab ved Maaleobjektet, vil Afhængigheden mellem denne og Motorelementets Be- vægelse altsaa Viserens Udslag ogsaa blive entydig, og det sidste kan tjene til Karakterisering og Maaling af Egenskaben. Ved Westonsystemet leverer den søgte Spænding — altsaa Maaleobjektet — den for Motorelementets Drejning nødvendige Energi. Drejningsmomentet bliver paa Grund af det homogene Felt med stor Tilnærmelse proportionalt med Spændingen. Da Fjederkraften er proportional med Rammens resp. Viserens Drejning, bliver Udslaget altsaa ogsaa meget nær proportional med Spændingen. Det betyder, at Systemet kan forsynes med en ligedelt, direkte visende Skala. Ved Blødtjærnsvoltmetret vil Motorelementets Drejningsmoment ikke være proportionalt med Spændingen. Derfor kan en direkte visende Skala her umuligt — i ethvert Fald ved Anvendelse af Fjeder til Levering af Modmomentet eller »Direktionskraften« — blive ligedelt. Det selvindstillende Udslagsinstrument er til en vis Grad at opfatte som en Normal — eller i ethvert Fald som ei Middel til Afpasning af Egenskaber af bestemt Værdi. I et Eksempler paa denne Type kan Libellen, visse Former af Extens- ometret o. s. v. antydes. En tredie Type »selvindstillende Ud- slagssystemer« haves endelig i Apparater som Kompasset, Vejr- hanen, der stiller sig ind efter den Kraft, hvis Retning de er be- stemt til at angive.