Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
233 Voltmeter, hvor det fulde Udslag betyder 3 Volt, har vi saa- ledes paa en Maade en 3-Volts Normal. I Virkeligheden repræsenterer Voltmetret en variabel Normal for Omraadet 0—3 Volt. Det selvindstillende Udslagssystems Karakter som Normal afspejler sig stærkt i dets Fejl og Fejlkilder. En Række af disse er, som vi skal se, identiske med dem, vi har lært at kende ved vor Betragtning af Normalen. Westoninstrumentefs Korrektionstabel og Korrektions- kurve. Vi vælger til Belysning af det selvindstillende Systems Fejlkilder Jævnstrømsviserinstrumentet eller det saakaldte WestoninstrumenL Man prøver et Westoninstrument for dets Visnings Rigtighed og finder den Rettelse, der eventuelt vil være at føje til Aflæsningen, ved at iagttage Udslagene svarende til en Række kendte Strømme eller Spændinger. Paa tilsvarende Maade justeres andre direktevisende Instrumenter. Strømmen eller Spændingen, man bruger ved Justeringen af Weston- instrumentet, maa naturligvis kendes eller maa maales med en Nøjagtighed, der er væsentlig større end den, hvormed Justeringen ønskes udført, altsaa i Almindelighed væsentlig større end Viserinstrumentets AHæsningsnøjagtighed. Lad nu ved en Prøve en vis Strøm resp. Spænding aflæses ved Ud- slaget az, medens den skulde aflæses ved Udslaget a, saa betyder ot' faktisk «, og til — det aflæste — skal altsaa føjes en Korrektion a — a'. Naar Korrektionen er funden fol- en Række Aflæsninger fordelt over Skalaen, kan vi opføre Resultaterne af Justeringen i en Tabel: Instrumentets Kor- rektionstabel. Afbildes denne grafisk, idet Aflæsningen tages til Abscisse, Korrektionen til Ordinat, faas Instrumentets Korrektionskurve, ved Hjælp af hvilken vi kan rette en- hver Aflæsning for dens Fejl. Vi vil noget nærmere betragte denne Kurve. En typisk Form for den er vist i Fig. 59. De mærkede Punkter belegner her Justeringens lagltagelsessæt. Punkterne er, som det ses, forbundne ved retliniede Stykker. Udjævning er altsaa ikke anvendt. Grunden hertil vil forslaas af det følgende. I Ordinaten af har vi ifølge Kurvens Frem-