Maaleteknik
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
233
Voltmeter, hvor det fulde Udslag betyder 3 Volt, har vi saa-
ledes paa en Maade en 3-Volts Normal. I Virkeligheden
repræsenterer Voltmetret en variabel Normal for Omraadet
0—3 Volt. Det selvindstillende Udslagssystems Karakter som
Normal afspejler sig stærkt i dets Fejl og Fejlkilder. En
Række af disse er, som vi skal se, identiske med dem, vi
har lært at kende ved vor Betragtning af Normalen.
Westoninstrumentefs Korrektionstabel og Korrektions-
kurve. Vi vælger til Belysning af det selvindstillende Systems
Fejlkilder Jævnstrømsviserinstrumentet eller det saakaldte
WestoninstrumenL Man prøver et Westoninstrument for dets
Visnings Rigtighed og finder den Rettelse, der eventuelt vil være
at føje til Aflæsningen, ved at iagttage Udslagene svarende til
en Række kendte Strømme eller Spændinger. Paa tilsvarende
Maade justeres andre direktevisende Instrumenter. Strømmen
eller Spændingen, man bruger ved Justeringen af Weston-
instrumentet, maa naturligvis kendes eller maa maales med
en Nøjagtighed, der er væsentlig større end den, hvormed
Justeringen ønskes udført, altsaa i Almindelighed væsentlig
større end Viserinstrumentets AHæsningsnøjagtighed. Lad nu
ved en Prøve en vis Strøm resp. Spænding aflæses ved Ud-
slaget az, medens den skulde aflæses ved Udslaget a, saa
betyder ot' faktisk «, og til — det aflæste — skal altsaa
føjes en Korrektion a — a'. Naar Korrektionen er funden fol-
en Række Aflæsninger fordelt over Skalaen, kan vi opføre
Resultaterne af Justeringen i en Tabel: Instrumentets Kor-
rektionstabel. Afbildes denne grafisk, idet Aflæsningen
tages til Abscisse, Korrektionen til Ordinat, faas Instrumentets
Korrektionskurve, ved Hjælp af hvilken vi kan rette en-
hver Aflæsning for dens Fejl. Vi vil noget nærmere betragte
denne Kurve. En typisk Form for den er vist i Fig. 59. De
mærkede Punkter belegner her Justeringens lagltagelsessæt.
Punkterne er, som det ses, forbundne ved retliniede Stykker.
Udjævning er altsaa ikke anvendt. Grunden hertil vil forslaas
af det følgende. I Ordinaten af har vi ifølge Kurvens Frem-