Maaleteknik

234 stilling Korrektionen paa a. Denne Korrek- tion deler vi i tre Dele ved de to Linier gh og gi. gh lægges gennem Punk- terne , der bestemmer henholdsvis Korrek- tionen paa Skalaens før- ste og sidste Inddeling. g i trækkes parallel med Abscisseaksen gennem det første af de nævnte Punkter. De to Linier deler af i Stykkerne k0, ke og kd, og i disse Stykker har vi nu Korrektionerne svarende til Skalaens karakteristiske Fejl — Nulpunktsfejlen, Enhedsfejlen og Delefejlen. Oprindelsen til Westoninstrumentets Skalafejl. Vi be- tragter nu Oprindelsen til de tre Arter af Fejl. En Nul pun ktsfej 1 vil i Almindelighed have en forbi- gaaende Overbelastning til Aarsag. Ved en saadan Overbelast- ning slaar Instrumentet mer eller mindre voldsomt ud, hvor- ved Viseren, der gerne er meget let, rammer en Stoppepind for Enden af Skalaen og bøjes. Bøjningen viser sig som en negativ Nulpunktsfejl. Paa de fleste moderne Viserinstrumenter er anbragt en Indretning, hvorved Viseren, naar Nulpunkts- fejlen ikke er for stor, kan føres tilbage til Nul, og Fejlen derved mekanisk fjernes, saa at man ikke behøver at rette for den ved Regning. Indretningen bestaar af en Kærvskrue, der drejes fra Instrumentets udvendige Side, og hvis Bevægelse overføres paa Endepunktet af den ene af Instrumentets Fjedre. Ved Drejningen strammes eller siægges Fjedren lidt, hvorved Systemet med Viser bevæger sig tilsvarende. Udelukket er det ikke, at Ændringer i Fjedrene og de Dele, hvortil disse er knyttede, i Tidens Løb kan indføre mindre Nulpunktsfejl,