Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
21 ogsaa Grænseafvigelsen, og med hvilken Sikkerhed maa- les denne? Hvad det første Spørgsmaal angaar, kan vi umiddelbart indse, at der i Praksis maa være en absolut Grænse for Iagt- tagelsens (og Resultatets) Afvigelse fra den Værdi, hvorom Gentagelserne svinger, ganske som der er en Grænse for et teknisk Produkts, f. Eks. Hagl, Cyklekuglers Afvigelse fra den normale Størrelse. Det ligger i Fremstillingen, der ligefrem er tilrettelagt saaledes, at Afvigelser over en vis Grænse ikke kan optræde. Vi har ovenfor antydet for- skellige Kilder til Usikkerhed ved Maalingen, blandt disse f. Eks. Milieuets Temperatursvingninger. Disse er selvfølgelig begrænsede og deres Indflydelse derfor ogsaa. Er Indflydelsen for stor, sættes den dertil ved kunstige Midler ned under en vis ved Maalingens Tolerans bestemt Grænse. I visse Til- fælde vil Temperatursvingningerne praktisk set være eneste Kilde til Iagttagelsens Svingninger, og da vil Gentagelses- intervallets Vidde ogsaa praktisk set være bestemt ved Græn- serne for Usikkerhedskildens Svingninger. Hvad der imidlertid ofte giver Anledning til Misforstaaelse er følgende Betragtning: Mens Antallet af væsentlige Kilder til Usikkerhed ved Maalinger af almindeligere Tolerans, f. Eks. 1% å l°/oo, sjældent overstiger et Par Stykker (Aflæs- ningsusikkerhed, Indstillingsusikkerhed, svingende Tempera- tur), lægger vi Mærke ti], at Antallet ikke sjældent stiger ret betydeligt, naar Fordringerne til Nøjagtighed sættes op, idet Forhold, hvis Svingning før var uden al Betydning, nu be- gynder at gøre sig gældende. Herved bliver vi opmærksomme paa, at Iagttagelsen som oftest principielt er afhængig af tal- rige Forhold, om end Afhængigheden er saa svag, at det ikke falder os ind at tage den i Betragtning ved Planlæggel- sen af Maalingen. Til Trods herfor er det utvivlsomt denne Afhængighed af talrige uvæsentlige Forhold, der fører til Forestillingen om, at Afvigelser af snart sagt enhver Størrelse maa kunne optræde. Hver Svingning i et saadant Forhold maa give Anledning til en tilsvarende Svingning i Iagttagelse