Maaleteknik

 eller Resultat. Udsvinget hidrørende fra det enkelte uvæsent- lige Forhold er ganske vist uvæsentligt, men da der til Gen- gæld maaske er talrige Faktorer, der svinger, er der jo Mu- lighed for Ophobning af Virkninger. Man kan nu ikke vente, at en saa vag Betragtning som den antydede skal kunne føre til noget paalideligl Billede af de virkelige Forhold. Vi vil forsøge at belyse, hvorledes Forholdene virkelig maa antages at ville stille sig. Lad os forestille os en Iagttagelse eller Maaling — thi vor Betragt- ning kan anvendes paa begge —- ved hvilken der optræder en enkelt væsentlig Kilde til Usikkerhed. Den Grænseafvigelse, den kan give Anledning til, er d. Lad der nu være 10 andre hver for sig uvæsentlige Kilder til Usikkerhed, der hver kan give Anledning til en Grænseafvigelse paa ^/io, 100, der kan give Anledning til ^/ioo og 1000, hvis Grænseafvigelse er ^/iooo o. s. v. Tænker vi os, at hver Kilde ti] Usikkerhed ikke kan give Anledning til alle mulige Afvigelser mellem Usikker- hedsintervallets Grænser, men f. Eks. blot til 10 forskellige, og at disse 10 Afvigelser praktisk set alle har samme Sand- synlighed, saa vil de forskellige Gruppers Indflydelse være maalt ved følgende Tal. Tab. IL Usikkerhedskilden Absolut Grænse- afvigelse San dsynlig- hed for denne Praktiske Grænse- afvigelse Sandsynlig- hed for denne 1 å z/ z/ 1O~1 d 10“1 10 - ^/10 z/ 10-w 0,3z/ 10-1 100 - ^/100 z/ 10-100 0,lz/ 10“1 1000 - ^/lOOO // 10 -1000 0,03z/ 10 1 10000 - ^/lOOOO d jq—10000 0,01z/ 10“1 Det ses af Tabellen, at de absolute Afvigelser, Grupperne kan give Anledning til, alle er z/; men Sandsynligheden for denne absolute Afvigelse er allerede i anden Gruppe kun 1/ioo eller praktisk set Nul. Paa den anden Side giver Tabel- ■mhmbhkmhsssb