Maaleteknik

"’J1" 288 hele denne Længde af jævnt viklede Spoler, indeholdende hver 100 Vin- dinger. Den magnetiserende Kraft, hvormed man bliver følgelig H°~To da har at regne, 4 n Om Stængerne er der endvidere lagt to Spoler, saa at den magnetiske Induktion kan maales ved ballistisk Galvanometer. Først optages nu en Magnetiseringskurve ved del nævnte System. Derpaa forkortes Afstanden mellem II til det halve, efter at de først anvendte Magneliseringsspoler er erstattede med halvt saa lange, men lige saa tæt viklede. En ny Magnetiseringskurve optages herefter. Lad denne være Kur- ven 2 i Fig. 77, naar 1 er den først optagne, saa faas den rig- tige Magnetiseringskurve under visse Forudsætninger ved at forskyde 1 lige saa langt i Vej- ret, som 2 er forskudt nedad i Forhold til 1. a vil altsaa være et Punkt af den rigtige Kurve, naar ab er lig med bc. Forud- sætningerne ligger udtrykt i føl- gende Teori. Kaldes den mag- netom oto riske Kraft ved første Prøve M, Kraftlinieantallet, den frembringer, A\, Modstanden i Jærnstangen R og i to af Over- gangene r, bliver M = Ni (R r), hvoraf Nr — — y 1 — For andet Forsøg faas tilsvarende M=At2 + altsaa N2=^(^I—