Maaleteknik

 290 KAP. X. MAALINGENS TEORI. — IAGTTAGEREN. Det teoretiske og det faktiske System. Vi vil i dette Kapitel, hvormed vi afslutter vor Fremstilling, rette vor Op- mærksomhed paa Maalingens Teori. Derved faar vi Lejlighed til at gøre en Betragtningsmaade gældende, som er egnet til at uddybe vor Forstaaelse af Maalingens Væsen. Ved Maa- lingen har vi — saaledes kan vi se paa Sagen — at gøre med to Maalesystemer. Det ene er det faktiske System, det andet er det, Teorien af bilder, det teoretiske. Maalingens Fejl og Usikkerhed betegner henholdsvis ensidig og svingende Af- vigelse mellem de lo Systemer. Da det teoretiske System er et ganske bestemt Idealsystem, indenfor hvilket der ingen Sving- ninger tænkes at foregaa, er Maalingens Usikkerhed derfor altid at søge i Svingninger i det faktiske Systems Egenskaber. Den ensidige Afvigelse mellem de to Systemer vil man derimod efter Omstændighederne snart tilskrive det faktiske snart det teoretiske System, og man vil fjærne Divergensen enten ved at ændre det ene eller det andet System altsaa enten ved at afpasse det faktiske System efter Teorien eller Teorien efter det faktiske System. Den her udviklede Betragtningsmaade skal nu belyses ved nogle Eksempler. Spejlaflæsningens Teori. Ved den almindelig objektive Spejlallæsning bestaar det faktiske System af den retliniede Skala og Lysviseren. Kaldes Udslagsvinklen ø, Skalaens Af- stand fra Viserens Akse (Spejlet) a og er Udslaget aflæst paa Skalaen e benyttes sædvanligvis følgende Teori 20 = - a Det System Teorien af bilder adskiller sig fra det virkelige ved at have en cirkulær Skala med Radius a i Stedet for det faktiske Systems retliniede.