Maaleteknik

,______—______ 306 koefficienten ved Ea. Sammenhørende Værdier af x, fa og Ea vil da findes opført i foranstaaende Tabels tre første Kolonner. I sidste Kolonne er anført Forholdet xffa, og Grunden hertil vil fremgaa af den Diskussion, som nu skal gengives. Tabellen viser, at Resultatet bliver mindre og mindre, naar x aftager. Den viser i Virkeligheden ogsaa, at Fejlen bliver større og større, thi det maa betragtes som givet, at Elastici- tetskoefficienten har en Værdi omkring 10000—12000. Resul- tatet aftager, som det ses, ikke proportionalt med Ændringen i x, men væsentligt hurtigere. Vi vil prøve, om dette Billede af Anomalierne ved Maalingen ikke skulde kunne forklares ved den simple Antagelse, at Indspændingen giver efter paa en Maade, der vilde svare til en Drejning af Stan- gen om Indspændingens Kant — ganske som om et Hængsel. Det ses straks, at denne Antagelse kvalitativt forklarer den hurtige Aftagen af Resultatet. Nedbøjningen fa bestaar nemlig i Følge den af to Dele en, der er proportional med x, og som hidrører fra Stangens Drejning om Indspændingens Kant, og en anden, der er givel ved Teorien ovenfor. Forholdet mel- lem disse aftager stærkt med voksende x. Relativt bliver Fejlen altsaa mindre og mindre, jo længere vi gaar ud langs Stangen, — netop det, Tabellen viser. Vi vil nu imidlertid kvantitativt prøve denne Forklaring og kan da gøre det paa følgende Maade. Den forkerte Elasticitetskoefficient Ea er fremkommen ved Formlen: __p r/æ\2 1 /æVl — 2 fa IL\l) ~ 3 \L/ J Er vor Hypotese — Fejlen angaaende — rigtig, skulde den virkelige Elasticitetskoefficient beregnes ved en Formel, vi kommer til paa følgende Maade. Den iagttagne Nedbøj- ning er bestemt ved