Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
312 redskabet f. Eks. ved Kathetometret. Væsentligt er, at Sigte linien staar vinkelret paa den Skala, ind paa hvilken Indeks (Viseren) skal projiceres. Til en vis Grad kan Iagttageren selv rette Sigtelinien ind; men ved større Afstand mellem Skala og Indeks begaas dog let en Fejl, den saakaldte Parallakse- fejl — naar der ikke tages særlige Forholdsregler. Et meget hyppigt anvendt Middel mod Parallaksefejlen er et Planspejl anbragt parallelt med Maalestokken under Viseren. Naar Øjet holdes saaledes, at Viseren halverer Billedet af Pupillen, vil Parallaksefejlen være elimineret. Vi maa selvfølgelig i denne Diskussion se bort fra al for- sætlig og bevidst Forfalskning af Resultatet. Derimod skal her peges paa at »ubevidst Forfalskning« ofte rummer en be- tydelig Fare ved Maalingen. Den enkelte Iagttagelse bør ved Maalingen være ganske uden al Følelsesbetoning, d. v. s. det bør være Iagttageren ligegyldigt, om Iagttagelsen giver den ene eller anden Værdi. Kan det imidlertid ikke undgaas, at et bestemt Resultat bliver mere ønskeligt end andre, bør man indrette sig saaledes, at ens Ønsker ingen Indflydelse kan faa paa Resultatet, saaledes som det f. Eks. er sket ved Fotometerbænken. Iagttageren vil her ikke kunne se Skalaen under Indstillingen. Maaske vil man ved Fotometreringen ligefrem dele Iagttagerens to Virksomheder mellem to Personer, hvoraf den ene stiller ind, mens den anden aflæser Indstil- lingen paa en Skala anbragt modsat Indstilleren. Anvendelse af selvregistrerende Systemer er, som det vil forstaas, et radikalt Middel mod al bevidst eller ubevidst Forfalskning af Iagttagelsen. Der kan endelig paa dette Sted være nogen Grund til at omtale en Anomali, der kan gøre sig gældende ved Bestem- melsen af Grænseusikkerheden, naar denne ikke udføres paa den normale Maade — altsaa ved Gentagelse. Dersom man f. Eks. stiller et Fotometer ind paa ens Belysning af Felterne og herefter prøver, hvor langt Fotometret kan forskydes, inden man mener med Sikkerhed at kunne afgøre, at en Forskel gør sig gældende, vil man paa denne Maade kunne komme