Maaleteknik
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
312
redskabet f. Eks. ved Kathetometret. Væsentligt er, at Sigte
linien staar vinkelret paa den Skala, ind paa hvilken Indeks
(Viseren) skal projiceres. Til en vis Grad kan Iagttageren selv
rette Sigtelinien ind; men ved større Afstand mellem Skala
og Indeks begaas dog let en Fejl, den saakaldte Parallakse-
fejl — naar der ikke tages særlige Forholdsregler. Et meget
hyppigt anvendt Middel mod Parallaksefejlen er et Planspejl
anbragt parallelt med Maalestokken under Viseren. Naar Øjet
holdes saaledes, at Viseren halverer Billedet af Pupillen, vil
Parallaksefejlen være elimineret.
Vi maa selvfølgelig i denne Diskussion se bort fra al for-
sætlig og bevidst Forfalskning af Resultatet. Derimod skal
her peges paa at »ubevidst Forfalskning« ofte rummer en be-
tydelig Fare ved Maalingen. Den enkelte Iagttagelse bør ved
Maalingen være ganske uden al Følelsesbetoning, d. v. s. det
bør være Iagttageren ligegyldigt, om Iagttagelsen giver den
ene eller anden Værdi. Kan det imidlertid ikke undgaas, at
et bestemt Resultat bliver mere ønskeligt end andre, bør man
indrette sig saaledes, at ens Ønsker ingen Indflydelse kan
faa paa Resultatet, saaledes som det f. Eks. er sket ved
Fotometerbænken. Iagttageren vil her ikke kunne se Skalaen
under Indstillingen. Maaske vil man ved Fotometreringen
ligefrem dele Iagttagerens to Virksomheder mellem to Personer,
hvoraf den ene stiller ind, mens den anden aflæser Indstil-
lingen paa en Skala anbragt modsat Indstilleren. Anvendelse
af selvregistrerende Systemer er, som det vil forstaas, et
radikalt Middel mod al bevidst eller ubevidst Forfalskning
af Iagttagelsen.
Der kan endelig paa dette Sted være nogen Grund til at
omtale en Anomali, der kan gøre sig gældende ved Bestem-
melsen af Grænseusikkerheden, naar denne ikke udføres paa
den normale Maade — altsaa ved Gentagelse. Dersom man
f. Eks. stiller et Fotometer ind paa ens Belysning af Felterne
og herefter prøver, hvor langt Fotometret kan forskydes, inden
man mener med Sikkerhed at kunne afgøre, at en Forskel
gør sig gældende, vil man paa denne Maade kunne komme