Maaleteknik
Forfatter: Jul. Hartmann
År: 1914
Forlag: Jul. Gjellerups Forlag
Sted: København
Sider: 347
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311
Maaleredskabet. De Anomalier, Metoden udviser, hidrører
fra, at dette Elements væsentligste Egenskab i kendelig Grad
er afhængig af andre Egenskaber hos Iagttageren, som
ændres ved selve Maalingen. (Træthed).
Ser vi paa den anden Del af Iagttagerens Virksomhed,
Aflæsningen, saa er denne ogsaa den simplest tænkelige. Som
vi har paapeget, fører det primære System Maalingen tilbage
enten til Optælling af Elementer i en Samling af Normaler
eller Aflæsning af en Maalestok. Den sidste Operation er i
det væsentlige igen en Optælling. Kun Overskuddet over det
nærmest mindre Antal Inddelinger maa skønnes. Ved Skønnet
kan der som i Almindelighed ved enhver anden Virksomhed
baade være Tale om Usikkerhed og Fejl. Med nogen Øvelse
kan en relativt meget betydelig Sikkerhed opnaas, f. Eks. en
Sikkerhed paa ca. 1/2o Inddeling paa en Millimetermaalestok.
Imidlertid bliver Værdien af denne Sikkerhed vistnok noget
problematisk, idet Skønnet kan have en større Fejl end 1/20
eller ’/io Inddeling. Om der i ens Maade at skønne paa op-
træder saadanne Fejl, kan man prøve, dersom man til Raadig-
hed har et. stort Antal — helst flere Hundrede Skøn. — Der-
som man indskrænker sig til at skønne V^-Dele, skulde inden-
for en saadan Samling alle 10 Tiendedele i Almindelighed
optræde lige hyppigt. Nu vil man imidlertid ofte finde, at en
Iagttager sjældent eller aldrig skønner f. Eks. 6/10, men til
Gengæld særlig hyppigt 5/io- En anden skønner ikke Vio men
lægger 1/10 - Dels-Iagttagelserne over paa 2/io eller °/10 o. s. v.
En Del af disse Anomalier kan skyldes den Mangel paa
«Symmetri« Delestregernes Bredde indfører. Undertiden kan
det se ud som om Iagttagelsen blev hængende ved Delestregen
f. Eks., naar man paa et Termometer iagttager et jævnt
Temperaturfald. Passagen af Meniskus under Delestregen
(ved et Stavtermometer) synes saaledes ofte at tage temme-
lig lang Tid, fordi man vil læse r/io Inddeling som °/io e^er
9/io som io/io-
Øjet spiller iøvrigt ved Aflæsningen i det hele og store
samme Rolle som Sigteinstrumentet ved Længdemaalings-