Maaleteknik

Forfatter: Jul. Hartmann

År: 1914

Forlag: Jul. Gjellerups Forlag

Sted: København

Sider: 347

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 356 Forrige Næste
 311 Maaleredskabet. De Anomalier, Metoden udviser, hidrører fra, at dette Elements væsentligste Egenskab i kendelig Grad er afhængig af andre Egenskaber hos Iagttageren, som ændres ved selve Maalingen. (Træthed). Ser vi paa den anden Del af Iagttagerens Virksomhed, Aflæsningen, saa er denne ogsaa den simplest tænkelige. Som vi har paapeget, fører det primære System Maalingen tilbage enten til Optælling af Elementer i en Samling af Normaler eller Aflæsning af en Maalestok. Den sidste Operation er i det væsentlige igen en Optælling. Kun Overskuddet over det nærmest mindre Antal Inddelinger maa skønnes. Ved Skønnet kan der som i Almindelighed ved enhver anden Virksomhed baade være Tale om Usikkerhed og Fejl. Med nogen Øvelse kan en relativt meget betydelig Sikkerhed opnaas, f. Eks. en Sikkerhed paa ca. 1/2o Inddeling paa en Millimetermaalestok. Imidlertid bliver Værdien af denne Sikkerhed vistnok noget problematisk, idet Skønnet kan have en større Fejl end 1/20 eller ’/io Inddeling. Om der i ens Maade at skønne paa op- træder saadanne Fejl, kan man prøve, dersom man til Raadig- hed har et. stort Antal — helst flere Hundrede Skøn. — Der- som man indskrænker sig til at skønne V^-Dele, skulde inden- for en saadan Samling alle 10 Tiendedele i Almindelighed optræde lige hyppigt. Nu vil man imidlertid ofte finde, at en Iagttager sjældent eller aldrig skønner f. Eks. 6/10, men til Gengæld særlig hyppigt 5/io- En anden skønner ikke Vio men lægger 1/10 - Dels-Iagttagelserne over paa 2/io eller °/10 o. s. v. En Del af disse Anomalier kan skyldes den Mangel paa «Symmetri« Delestregernes Bredde indfører. Undertiden kan det se ud som om Iagttagelsen blev hængende ved Delestregen f. Eks., naar man paa et Termometer iagttager et jævnt Temperaturfald. Passagen af Meniskus under Delestregen (ved et Stavtermometer) synes saaledes ofte at tage temme- lig lang Tid, fordi man vil læse r/io Inddeling som °/io e^er 9/io som io/io- Øjet spiller iøvrigt ved Aflæsningen i det hele og store samme Rolle som Sigteinstrumentet ved Længdemaalings-