Maaleteknik

310 IAGTTAGEREN. Til Maalesystemet kan man med nogen Ret foruden Maale- objekt og Maaleredskab regne Iagttageren. Fra denne hidrører den subjektive Usikkerhed, der er af den ejendommelige regel- mæssige Karakter, vi har belyst i første Afsnit af vor Frem- stilling. Vi vil afslutte vor Fremstilling med kort at pege paa et Par væsentlige Forhold angaaende Iagttagerens Virksomhed under Maalingen. Denne Virksomhed vil i Almindelighed bestaa i at afpasse Systemet og i at aflæse og opskrive Resultatet. Den første Virksomhed falder bort ved de selvindstillende Systemer den sidste (tildels) ved de selvregistrerende Maaleredskaber. løvrigt sker Afpasningen, som vi har set, efter visse Kriterier. Disse er i de fleste Tilfælde af den simplest tænkelige Art. Ved Nulmetoderne er Tegnet oftest »Udslaget Nul« eller ingen Be- vægelse. Ved Indstilling af Længdemaalingssystemet Koinci- dens mellem Traadkors og det Punkt, hvortil der sigtes. Eller det er Ligedeling ved Punktet af Afstanden mellem to Parallel- traade. Undertiden benyttes som Kriterium den lige stærke Belysning af to Felter. Ikke sjældent er Kendetegnet Maksi- mum eller Minimum af Belysning, Lyd eller Skarphed af et Billedes Konturer. Rent undtagelsesvis har man benyttet Ind- stilling paa en bestemt Farvetone (Polarisatorens Indstilling paa Overgang mellem violet og blaat). De Heste af de her antydede Kendetegn er saa simple, at de næppe kan give Anledning til Fejl eller Fejltagelse fra Iagttagerens Side. Kun ved et Par af de sidst nævnte er der Grund til at nære Be- tænkelighed. I gentagne Indstillinger af et Mikroskop efter Kriteriet størst Skarphed af Billedet (optisk Kontakt) synes Ændringer i Øjets Akkomodation saaledes at kunne gøre sig gældende som Kilde til tilsvarende Ændringer i Indstillingen. Ejendommelig for denne Art Maaling er jo i Virkeligheden ogsaa den Rolle Øjet spiller. Dettes Linsesystem indgaar, som det ses, paa den mest umiddelbare Maade som et Element i