Maaleteknik

godt blive slaaende ved som Maal for Resultatets Grænse- sikkerhed. Der vil dog i Virkeligheden være liden Grund dertil, da man paa ydersi simpel Maade kan reducere ethvert Overslag til samme Sandsynlighed nemlig til den, Grænse- sikkerheden for den enkelte Iagttagelse har. Naar det er Tilfældet, ligger det i, at den Maade, hvor- paa Gentagelser af alle Arter Iagttagelser fordeler sig indenfor Usikkerhedsintervallet, som vi har set, i mærkværdig Grad ei- ens. Vi slutter os til denne Ensartethed af den store Konstans i Forholdet -t=, som vi har set Eksempler paa i det foregaaende. Og ikke blot gælder denne Lovmæssighed for Enkeltiagttagelser af meget forskellig Art og Oprindelse, men vi kan ogsaa lægge z/ Mærke til, at den f. Eks. gælder for selve Forholdet 1 det hele taget synes den at have næsten universel Gyldighed. Herpaa grunder vi Udledelsen af et Udtryk til Reduktion af JRt til Et Resultat af en eller liere Iagttagelser har naturligvis lige saa vel som den enkelte Iagttagelse sin Middelusikkerhed. Er de enkelte i Resultatet indgaaende Iagttagelser uafhængige af hinanden, bestaar der mellem Resultatets og de enkelte Iagttagelsers Middelusikkerhed følgende Forbindelse: KØ 1 , x I ftR' 0R\~ öp 2 2 altsaa en Forbindelse, der meget minder om den, der be- staar mellem Grænsesikkerhederne. Kalder vi nu det i denne Forbindelse praktisk set universale Forhold mellem d og J for k (k er ca. 1,8), og antager vi, hvad vi her utvivl- somt uden Betænkelighed kan, at piFzFK ogsaa er Å*’ haves ... ik . (A2(h) umiddelbart til Bestemmelse af den praktiske Grænseusikkerhed tor Re