Maaleteknik

38 deres Grænseusikkerhed fra de sande Værdier, og at Afvigel- serne oven i Købet har saadanne Fortegn, at de enkelte Iagttagelsers Bidrag hober sig op. Denne Forudsætning har, naar Talen er om Resultater med blot 3 — 4 indgaaende Iagttagelser, en saa ringe Sandsynlighed lor sig, at man prak- tisk set kan sige, at den aldrig vil være opfyldt. Deraf følger imidlertid ikke, at det er saa afgjort urimeligt i vort Overslag at benytte 4Rt som praktisk Maal for Resultatets Grænse- usikkerhed. I Virkeligheden kan som oftest godt bruges, selv om Antallet af Iagttagelser naar 2 å 3 ja selv 4, og -større er det forholdsvis sjældent. Hermed har det sig saaledes. Tænker vi os, at Grænseusikkerheden for o med et bestemt Fortegn, Plus eller Minus, har Sandsynligheden —- — og en saadan Sandsynlighed maa vi vøl nærmest regne med efter den Maade, hvorpaa vor Grænseusikkerhed normalt er be- stemt — og at hver af de andre indgaaende Grænseusikkerheder har samme Sandsynlighed, vil Sandsynligheden for Opnaaelsen af den teoretiske Grænseusikkerhed JRt ved lo indgaaende lagt- tageiser være ~ = tre være = A ved v. Sandsynligheden bliver hurtigt praktisk set fire 1()! °’ s‘ forsvindende. Paa den anden Side vil, som vi skal se, den praktiske Grænseusikkerhed /iRp d. v. s. den Afvigelse, der har samme Sandsynlighed som den enkelte Iagtta- gelses Grænseusikkerhed, eller som Grænseusikkerheden for et Resultat bestemt ved en enkelt Iagttagelse, i de fleste Til- fælde være lidet mindre end den teoretiskeJ3rænseusikkerhed. Ved to indgaaende Iagttagelser er den højst)7 2 Gange mindre, ved tre |3 Gange, ved fire 1^4 eller to Gange mindre o. s. v. Da der nu som oftest maa arbejdes med en Sikkerhedsfaktor paa 2 å 3 betyder de 30—70%, som man ved 2—3 Iagttagelser faar den praktiske Grænseusikkerhed for stor ved umiddel- bar Anvendelse af Udtrykket for JRt, i Almindelighed ikke meget. Man kunde altsaa i mange Tilfælde, maaske de fleste^