Forplantning og Arvelighed

9G tog Udsæden til næste Aar fra hvert af Forsøgs- bedene saalecles, at der til Bedene med stor Afstand toges Korn fra lignende Parceller og til dem med ringe Afstand fra de dertil svarende. Dette gen- toges 4 Aar igennem og stedse var Forskellen paa de to Parceller den samme: frodig Udvikling ved den store Afstand, svag ved den lille. I det 5te Aar saaedes Hveden fra begge Bede med samme Afstand; men der var da ingen Forskel at spore; i begge Tilfælde var Planternes Trivsel ganske den samme. Her har en Paavirkning i 4 Generationer været virkningsløs. Af Hvede og Rug findes der dels Soninierformer, der dyrkes som Byg og Havre, og dels Vinterformer, saaledes som vi er vant til at se dem paa vore Marker. Flere Forskere har mi sat sig den Opgave at faa f. Eks. Sommerhvede omdannet til Vinter- hvede ved at saa den om Efteraaret, og saa dennes Afkom atter om Efteraaret osv. Dette gjorde Tyske- ren K ö r n i c k e med en særlig Sommerhvedeart i 6 Generationer; i den 7de dyrkedes den igen som Sommerhvede og lignede da ganske dens Kamme- rater, som i de samme 6 Generationer havde været dyrkede som Sommerhvede. Ved disse Forsøg er vi altsaa naaet op til sikre Tilfælde, hvor 6 Generationer ikke har været nok til at give Afkommet noget Præg af Forældrenes forandrede Livskaar. Som Eksempler, der tyder i modsat Retning, kan vi f. Eks. anføre, at den østrigske Forstmand Gie siar har paavist, at Gran og Lærk, som vokser i Højalperne, har en langsom Vækst og tyndere Aar- i’inge end de samme Arter, naar de lever i Lav- landet; han fandt nu, at denne Forskel gentager sig hos Afkommet; saar man Frø af Bjærgplanterne Side orn Side med 1'rø af Lavlandsplanter, faar vi